torsdag den 26. maj 2011

Phineas & Ferb

Nu er det så tid til Jeppe's 8.
fødselsdag og ønsket var de elskede:
Phineas og Ferb!!!
Kagen består af Min bedste chokoladekage
i to lag med et lag tyk, tyk Nutella i midten;o)

 Træet er lavet af en tyk stamme med et træ-grillspyd
for at holde balancen:o)
Kronen er først en del store klumper
hvorpå jeg har sat store og små calyx.
Drengene sidder under træet og planlægger!!!
 Phineas med det trekantede hoved og Ferb med det lange:o)
"Jeg ved hvad vi skal lave idag!!!"


Hav en skøn dag med vennerne, Jeppe;-)

søndag den 22. maj 2011

Baby shower cake

Sandy skulle holde baby-shower for en veninde,
så jeg fik endelig lov til at lave en "baby"kage.
Jeg fik det at vide i tirsdags, så med arbejde, besøg af min familie
og en tur i Legoland, var dette hvad jeg kunne nå.
Heldigvis var Sandy meget tilfreds:o)
Der var kokos-cupcakes med Wiltons frosting,
cake balls, halvt med White Chocolate mud cake og
halvt med Den bedste chokoladekage, begge rørt med
cream cheese frosting med lidt lime.
Små vandbakkelser med den hjemmelavede jordbærsylt
og hvid chokolade fromage.

Kagen bestod af mazarinbunde med lys
Callebaut chokolade mousse og 
passionsfrugt fromage. Kagen er overtrukket 
med Wiltons fondant og jeg tror det er mit nye
favorit fondant mærke! 
De små sutter, flasker og sikkerhedsnåle
er lavet med Patchwork cutters udstikkere.

Jeg lavede faktisk 2 babyer i min First 
Impressions form, men tidligt lørdag morgen, 
syntes min søn at han ville spise "babyen"!!!
Heldigvis var der ikke andet der fristede,
og han rør vist aldrig nogle af de ting
jeg laver til kager, igen;o)

fredag den 20. maj 2011

Fugl Fønix konfirmationskagen

Så oprandt Amalies store dag:o)
Hun er stor fan af Harry Potter og
derfor havde jeg frie hænder, 
eneste krav var "noget med Harry Potter".

Jeg søgte lidt rundt omkring og fandt et
stort billed af fugl Fønix og tænkte:
JA, selvfølgelig!!!
Hvordan gør man en HP kage "piget"
og med farven blå, som den "røde tråd"?
Dette er mit forslag til en piget HP kage:o)


  Kagen består af mazarinbunde
med lag af lys Callebaut chokomousse
og passionsfrugtfromage.
Jeg har håndmodelleret alle dele og 
alt er spiseligt. Jeg overtrak kagerne
med Wiltons fondant og har brugt Sugerflairs
farver. Nogle af de små blomster er dustet
med Rainbow dust og Sugarflair.
 Sorting hat tæt på...
 Hva med lidt polyjuice? ;o)
Kagen var til 30 personer i str. 15cm og 30cm.

Jeg håber du får en helt igennem skøn dag
søde Amalie.

fredag den 6. maj 2011

Hallo Kitty i forårs-blomst

Caroline fylder 5 år og skal
have besøg af børnehaven i dag.
Ønsket var en Kitty i lilla,
dette blev udfaldet:



Kagen består af to chokoladebunde med 
ren Nutella imellem:o)
Rigtig god fest, Caroline;-)

søndag den 1. maj 2011

Arsenal konfirmation

Nu begynder konfirmationerne
og jeg fik lov at lave kagen til 
Frederiks store dag:o)
Han er en stor Arsenal fan og 
idolet er nr. 14, Theo Walcott.
Efter at have googlet nettet for Arsenals
hjemmebane tøj blev designet dette:



 Kagen består af to tykke chokoladebunde
med et tykt lag Dumleganache.
Dette er den også smurt med og overtrukket
af Wiltons fondant farvet med 
Xmas green fra Sugarflair.
Græskanten er royal icing.
Håber du får en uforglemmelig dag, Frederik:o)