søndag den 30. marts 2014

Prinsesse Sofia dåb.

Smukke prinsesse Sofia skulle døbes i dag og have kage til kaffen.
 Denne kage indeholder lyse bunde med et lag Toblerone creme med ekstra hakket Toblerone og et lag hindbærfromage med en masse friske bær i også. 
Kagen er overtrukket med lyselilla overtræksmarcipan 
fra Odense Marcipan:-)) 
Sutten er håndmodelleret efter et print af en MAM sut
og er udskåret, tørret i en lille skål der passer med bueningen
og sprayet med Pearl fra Pme. 
Den lille knop er påsat sukkerblonde, der er dustet med 
pearl dust før det er sat sammen.
 Kronen er skåret ud efter sukkerblonden er sat på.
Har lavet lidt huller med en tylle, der hvor det passer med blonden
og det hele er sprayet med pearl.
Alt pynt er lavet af Wilton fondant og krone, dåbskjole og sutten er dekoreret med sukkerblonder fra Magicdecor. Påskeliljer er lavet af gul fondant.
Det er kun babyen der er brugt en siliconeform til, resten er modelleret i hånden:-) 
Tillykke til prinsesse Sofia med det smukke navn:-)

lørdag den 29. marts 2014

Elliot 1 år Rumskibstema

Lækre lille Elliot er blevet 1 år og den 1. fødselsdag er jo helt speciel:-) 
Jeg fik en kopi af invitationen som kagen er lavet efter:-) 
Nogle gange glæder jeg mig helt vildt til at lave en kage og 
denne var een af dem;-))
Alt er håndmodelleret og 100 % spiseligt. 
Den blå kant er let marmoreret af lys og mørk fondant. 
De små "måne sten" er i Wilton fondant, Marsmand, skib og alt pynt er ligeledes i fondant farvet med Pastafarver fra Sugarflair.
Kagen er lavet af lyse lagkagebunde med et lag Daim creme 
med ekstra hakket Daim og et lag skovbær fromage. 
Jeg fik den dejligste sms fra moderen, det varmer mit hjerte usigeligt at få sådan en skøn besked:-) 
Tusind tak Sonnia;-) Og et kæmpestort tillykke med sønnen:-))

lørdag den 22. marts 2014

How To : At lægge en kage sammen fromage/ creme:-)

Hvordan gør man og hvad skal man bruge???

Vi har vist alle hver vores måde at gøre ting på,
her viser jeg hvordan jeg lægger kager sammen
og smører op.

 Jeg bruger en kage plade eller et fad, lægger 
nederste bund  på og forer min samlering med kageplast. 
Det er en strimmel der 
fåes i 1 meter styks eller ruller.
Til denne kage har jeg lavet en Toblerone creme, 
hindbærfromage og neutralfromage. Ja, indrømmet - jeg køber neutralfromagen, da jeg endnu ikke har fundet en opskrift
jeg synes om og så ved jeg at dette virker:-)
Jeg har vist nævnt det et par gange før, men jeg er 
modstander af smørcreme!!!
Smør, i mit tilfælde Lurpak, bruger jeg KUN i kagebunde, 
ikke til at smøre op med. Nå, et lille sidespor.....
 Jeg sprøjter en lille kant af neutralfromage ( NF) og
glatter det let med min lille spatel.
 Så kommes hindbærfromagen på i et pænt lag, 
her bruger jeg
engangs sprøjteposer, da det er hurtigt og 
fromagen fordeles ligeligt;-)
 Næste bund på og pres let. Jeg prøver at få den så lige som 
muligt, men det er nok perfektionist-genet der taler;-)
 Toblerone cremen fordeles ligeså, efter en kant af NF.  
Her har jeg brugt 300g Toblerone til 1/2 L. fløde 
og 2 blade husblas.
Sidste bund kommes på og kagen kommer på køl i min. 1 time. 
Jeg laver som regel kagen om aftenen så den sætter sig.
Når kagen har sat sig, fjerner jeg både samlering og kageplast.
 Jeg bruger den lille palet til at fordele NF på siderne
og den store palet til toppen. Jeg kører altid paletten i fromagen,
ellers risikerer man at ødelægge sine bunde;-)
 Jeg bliver ved til jeg er tilfreds, og stiller kagen på køl
så fromagen lige får sat sig.
 Jeg koger lidt vand og stiller den store palet ned og 
blive varmet op-dette kan også gøres under den 
varme hane, men jeg synes dette er et hit:-)
 Jeg tager min palet, tørrer af for vand og kan nu 
glatte topog sider, for hver gang jeg har glattet dypper 
jeg paletten, tørrer af og glatter indtil jeg er tilfreds. 
Her finder du hurtigt ud af hvor længe 
dette kan tage;-)) Jeg har med tiden lært at du kan få 
glattet den helt, når du har lagt fondanten på.-)
 Med en flødekage, er det vigtigt at arbejde hurtigt, 
da den max. må stå ude i 3 timer - her skal man jo også lige 
tænke på at kagen skal serveres og evt. gemmes rester:-)
Jeg har taget ca. 1,1 kg Wilton fondant som jeg 
har æltet godt, noget skal æltes mere end andet-
Satin Ice er for-æltet, så der skal 
ikke æltes lige så meget. Men hvis din fondant krakelere, 
er det næsten sikkert at du ikke har æltet nok, 
eller/og brugt for meget Maizena til udrulning!
 Jeg har rullet min fondant ud med den store roling pin 
med afstandsringe, når jeg har str. jeg skal bruge tager jeg 
ringene af og ruller lidt mere.
Tilsidst bruger jeg en smoother til at glatte fondanten yderligere:-) 
Dette foregår i cirkulære bevægelser;-)
 Fondanten ruller jeg forsigtigt op på rullepinden 
og lægger over kagen.
 Jeg starter altid med at glatte toppen, så evt. luft kan 
komme ud før jeg glatter kanten;-) 
Med cirkulære bevægelser kan toppen glattes
fuldstændigt, men husk jo bedre opsmøring, jo glattere kage:-)
 Jeg arbejder mig nedad på kagen, så med en "cuppet" hånd
glatter jeg fondanten ind til kagen, ikke noget med at trække,
så kan fondanten gå i stykker:-( 
Så med håndfladerne hele vejen ned, jeg tager et par cm af 
gangen og gør det hele vejen rundt, før jeg arbejder nedad;-)
 Jeg bruger smootheren til at glatte siderne, det kunne jeg 
så bare ikke lige tage et billede af i processen:-)) 
Tilsidst bruger jeg en skarp
kniv til at skære den overskydende fondant af. 
Her er der brugt en lille urtekniv. Nogle bruger pizzahjul 
og andre bruger en formue på en smart dims, 
men der er ingen grund til at spille penge på det-
gem dem til nogle fede silicone moulds eller udstikkere;-))
 Den færdigt overtrukne kage, klar til pyntning. 
Men NF får du ikke en snorlige topnotch kant, men gør 
det egenligt noget? Jeg synes ikke det gør noget at man 
kan se at man kan spise kagen;-))
 Skal der Diamond mønster på siden, som denne kage skulle have,
så kan du bruge en linial eller som mig, en Patchwork cutter
til at klare jobbet. Det er hurtigt og nemt;-)
Med et af mine værktøjer, aner ikke hvad den hedder, 
laver jeg en lille fordybning ved hvert kryds, 
lidt lim og en sukkerperle. Færdig:-)
 Lige et billede med perler, lim og pensel.

Jeg håber at min lille How To kan gøre det nemmere at begive sig
ind i kagernes verden. Rigtig god fornøjelse:-)

Prinsessekage til Mathilde 4 år

Fødselsdagskage til Mathilde´s 4 års fest:-) 
Kagen består af lyse lagkagebunde, Toblerone creme og hindbærfromage.
Det er Satin Ice fondant kagen er overtrukket med.
Kanten er en lavet med en Patchwork cutter med sukkerperler. 
Blomster, krone, tryllestav og fuglen er lavet i Gumpaste, 
krone og tryllestav er sprayet med perlemor. 

Perlekanten er lavet med fondant og pink perlemor dust:-) 
Billedet er et kageprint i A4 str.
Kagen var til 25 pers. og målte 25 x 30 cm.

mandag den 17. marts 2014

Tupe piping kursus med Kelvin Chua

D. 15. marts var jeg på det første internationale
kursus med Kelvin fra Malaysia.
Han er en guru indenfor piping og da
dette ikke er noget jeg bruger såå meget,
ville jeg vildt gerne lære fra en sand mester:-)
Klar til at begynde:-)
 Mesteren himself:-))
Dyb koncentration og det tager en halv krig 
at få lavet sådan en kage:-))
 Dette er min færdige kage. Jeg kæmpede
virkelig med at blive færdig på godt 7 timer -
hver gang vi skulle over og se næste step, ville
jeg hellere bare blive ved med at pipe:-))
 Det var et supergodt kursus arrangeret af 
Loca Cake Classes, men jeg tror nu ikke jeg får lavet en
masse kager med den form for pynt.
Kagen vil simpelthen være oldtusse gammel inden jeg er færdig;-)
Men sjovt at prøve:-)
 Fik lige et snapshot af mesteren og jegselv:-))

fredag den 14. marts 2014

Besøg hos Strangas Dessert Boutique

Jeg er taget til storbyen, da morgendagen byder på det længe 
ventede kursus med Kelvin Chua :-))
Så eftermiddagskagen blev indtaget hos Strangas Dessert 
Boutique med barndomsveninden:-)
Hvad skal man vælge???

 Jeg  kom til at købe en 6 pak Macarons med 
hjem til børn og mand.
Lakrids er godkendt af manden,
 Salt karamel er godkendt af alle 3 børn og jeg, 
Passion er godkendt af min store datter og jeg,
Jordbær/ Basilikum er så kun godkendt af min yngste datter. 
 Af kage valgte jeg en Strangas Passion.
Den ser ikke ud af meget, så vi kunne da godt dele 
en kage også.... Men de mætter helt absurt.
Jeg havde ikke fået frokost og kunne kun spise en
macaron, 1/2 Passion og 1/4 White Dream og en enkelt
smagsprøve af Pure Nordic.
 Pure Nordic, denne Chokolade kage var venindens valg,
den var alt for bitter til mine smagsløg.
 White dream og det VAR en drøm:-) Den
smagte super dejligt og frisk med hindbær inden i.
 Min dessert, Passion, en kop varm kakao 
og en macaron med Salt karamel:-)
Altså vi fik at vide, det var byens bedste kakao, men lige dér
er jeg så ikke enig. Den var meget bitter, nok fordi
den laves med en 70% chokolade, alt for meget for mig.
Tilgengæld kunne jeg have spist samtlige Salt karamel Macarons,
med fare for seriøst sukkerchok, men stadig: MUMS!!!
 Pure Nordic havde en dejlig midte af Mango go Havtorn,
det var super dejligt, men stadig meget chokolade:-)
Passion var frisk og lækker, den lille chokolade cream 
på toppen var silkeblød men igen var det en kraftig chokolade.
 White dream var en drøm, den var fortryllende blød og frisk.
Jeg kan som regel ikke lide hindbær men i denne kage,
med den helt silkebløde konsistens, var det virkelig en
dejlig smagsoplevelse:-)) Så 10 stjerner fra mig:-D


Så er du i Kbh, så snyd ikke dig selv for en skøn 
og enestående dessertoplevelse hos Strangas:-))

lørdag den 8. marts 2014

Stenhytte til Bjarnes 50 års fest:-)


   Lidt sødt til Bjarne der runder et skarpt hjørne:-) 
                                 Kagen er lavet som en græsplæne med en kopi 

                                                  af den selvbyggede stenhytte:-) 
                  Alt er spiseligt undtaget hytten, der består af kagetræpinde, 
                               kagepap i top og bund og en masse gumpaste. 
 Stenhytten til Bjarnes fødselsdagskage i går. 
Den tog kun 3 timer at "bygge";-)) Sten for sten...
           Selve kagen består af lyse lagkagebunde med friske hyldeblomst 
            marinerede jordbær, jordbærfromage og hyldeblomstfromage. 
       Overtræk i Satin Ice og kagen er først airbrushet før pynten er sat på:-)