lørdag den 16. juli 2011

Bryllupskage med Road racing tema

Sikke en skøn dag Marlene & Jeppe skal giftes.
Denne kage skulle være ret utraditionel,
da gommen er bidt af motercykler og ræs!
Kagerne er lagt sammen af 3 lagkagebunde
(den fra Othello-opskriften) 
med et lag friske jordbær på bunden,
jordbærfromage og øverst et lag
toblerone creme. De blev overtrukket
med Wiltons fondant og som noget nyt,
har jeg sprayet dem grønne med 
Wiltons sprayfarve.
Begge kager måler 28x38cm.
 Dette skal forestille Jyllandsringen!
Brudeparret med deres hund
(synes nu mere det ligner en gris):o))
 Set oppefra... "Gruset" som ligger i 
svingene er bare rørsukker...
 Kanten skal forestille den barriere 
som omgiver banen. Datoen er for
deres vielse på rådhuset sidste år:o))
Nærbilled af små rød/hvide dæk og -
ja, hvad hedder den kant som ligger inde
i svingene(det blå/hvide)??
Brudeparret tæt på, er ved at lære det
med at lave mennesker;o))
 Kjolen fik lidt perlemorsspray og
Jeppes sko fik lidt clear spray. Kanten
rundt om begge kager er royal icing.
Gommens firma skulle selvfølgelig også
med på kagen. Podiet hvor man ellers får
sin medalje, blev til en skammel idag ;-)

Der var bare ingen som fortalte mig at 
den grønne farve nu er over det meste af
mit køkken selvom jeg afskærmede kagen
mens jeg trykkede på spraydimsen...
Nå, rengøring forude;-)

fredag den 15. juli 2011

Det nye kagestativ til samlingen:o)

Jeg har aftalt med en veninde at jeg skal
lave et kagebord af astronomiske dimensioner
når de skal giftes til august.
Derfor var det et absolut must for mig at købe
dette acryl stativ fra England.

Det består af 7 plader i klar acryl
som samles nemt og hurtigt uden værktøj.

Jeg glæder mig til at tage det i brug:o))
 Jeg satte lidt tomme cupcake forme på det, 
for ellers er det svært at se.
Der er plads til 118 alm. størrelse cups!
Billeder følger når det har været afprøvet...

Jeg elsker bare kagestativer:o))

lørdag den 9. juli 2011

"Topmodel" dukkekage

Louise er min store datters veninde og holder
pigefødselsdag for veninderne i dag.
Og når pink er favorit farven og Topmodel,
altså de der blade, bøger og tegnesager-
ikke de levende Topmodeller!
er det store legeemne, så skulle jeg da 
levere en Topmodel-look alike kage.
Der findes bare ikke dukker,-endnu!!!
Så kagen blev lavet med en Barbie som ligner fødselaren:o)
 Kagen en lagt sammen af 4 tykke bunde af den
bedste chokoladekage, smurt med Nutella.
Et sikkert børnehit!!!
 Pga. glimmeroverdelen, er der et stykke fondant
rundt om"Louises" hofteparti, det skal ikke spises,
da det der glimmer nok ikke er beregnet til indtagelse;o)
 Denne Barbiedukke er "født" med en flot
guld-glimmer overdel, som udgjorde toppen.
Det ser ud som om kage sveder, men det
er pga kagen fik lidt perlemorsspray fra PME:o)
Dette tog jeg med blitz for at vise de "rigtige" farver!
Ikke at de andre billeder er forkerte, men kagen
var mere klar i farven end dem uden blitz viser.
Nærbilled af flæserne, lyst forneden og mørk foroven:o) 
Navnet er lavet med nyeste udstikker fra Clickstiks.
Nærbilled af sløjfen, som bare er små 
stykker fondant jeg har sat sammen i en klynge.


Sådan som Louises ansigt lyste op, da hun så kagen
var al den tak jeg behøver:o))
Tillykke med dagen , sveske...