Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag

fredag den 16. oktober 2015

Yankiebar kage

Slik i en kage.... Det er hvad dette er:-) 
Yankiebar kage:-D

En af de unge vikarer på jobbet havde fornylig fødselsdag og jeg
 måtte bare ha opskriften;-) 
Det er en rigtig "sommerhus" kage, da alt der skal bruges er et 
kogeblus, ingen ovn nødvendig;-) 

Opskriften lyder således:

Til en 25x35 cm form

16 Yankiebar
200 gram smør
12 spsk sirup
400 gram Rice Krispies
mørk el. lys chokolade til toppen


Hak Yankiebarer i mindre stykker og smelt i en gryde under
omrøring med sirup og smør.

Pas på det ikke brænder på, så rør rør rør;-)

Når massen er smeltet og er homogen, hældes den over
Rice Krispies.

Hæld evt. af et par gange og bland godt.

Hældes straks over i formen og kan stilles på køl.

Når kagen er fast kan den pyntes med smeltet chokolade:-)

Rigtig god fornøjelse;-))

torsdag den 12. februar 2015

5 etager dansk/hollandsk bryllupskage

Bryllupskage til smukke Kristina og søde Pablo. 
Dansk/hollandsk tema, så møllen og havfruen, Lego og Klompen og tulipaner og 
margueritter var nøje udvalgt:-) 
Kagen er samlet på stedet så undskylder de ringe og få billeder, men kagen var IKKE 
glad for varmen i køkkenet, den kom hurtigt på køl;-) 
De 5 etager bestod af en hasselnøddebund, 2 lyse lagkagebunde, masser af friske hindbær i hindbærfromage og en lys Marabou chokoladecreme med stykker af mørk chokolade. 
Overtræk af Satin Ice og pynten af Gum Paste. 

Min 1. gang med tulipaner, havde lavet såå mange blade, men vi var knap så 
gode venner - må øve lidt på det til næste gang;-)) 
Flagkanten er sukkerprint:-) 
Nu håber jeg så bare at de to køkkendamer fik lidt hjælp til at få kagen sat ind til festen, 
den var godt nok tung:-)

Bryllupskage med pæoner.

Bryllupskage til Henriette og Kim:-)) Også en kage jeg lavede i sommers:-)
 Alle 5 kager, klar til køretur;-)
Lyse lagkagebunde penslet med Baileys og fyldt af friske brombær, hindbær og blåbær i skovbærfromage og et lag mørk chokolade creme. 
Smurt op med neutralfromage og overtræk af Satin Ice. Alle kager er sprayet med perlemor fra Pme. Blonderne er lavet med min nye Eternity måtte fra Cake Lace og er også sprayet med perlemor. 




De store pæoner er lavet på styrop kugle for at holde vægten nede og er dustet med lime grøn fra Sugarflair. 
         Det sorte brudepar på midterste kagen er printet på sukkerpapir og er klippet ud. 
                                          Den skulle ud på en times køretur derfor står den usamlet, 
                                               Jeg fik dette billede af kagen fra den smukke brud:-)

onsdag den 13. august 2014

Eskimois - Opskrift

Eskimo is!!! 
 Som dengang man som barn stod på tanken og ikke kunne vælge
 hvilken is man skulle have:-)) 
Jeg ved ikke hvordan I har det med solbær, men måske er det 
fordi at min mor havde tonsvis af solbærbuske og vi plukkede 
og plukkede og altid havde hj. lavet solbær saft eller 
i hvert fald til vi 3 tøser havde drukket det;-) 

Og solbær marmelade lavede hun også. 
Men sjovt nok er det ikke noget jeg har "taget" med mig 
da jeg forlod mit barndomshjem. 
Solbær, føj -eller ikke helt føj, men gået udenom har jeg. 
 Og så er det jo lidt skørt at jeg bare ELSKER ELSKER ELSKER 
kombinationen af solbær med is??? 

Men sådan har jeg det også med Ketchup, selvom det jo "bare" er tomater -
som jeg elsker, så hader jeg ketchup:-))
 Men any how, så har jeg spist en portion af den hjemmekørte Eskimo is
 og den bringer alle de barndomsminder tilbage:-) 
Prøv den, du vil ikke blive skuffet - I promise;-D
Når isbasen er kørt i enten ismaskine eller frosset uden og er klar, 
smeltes lidt mørk chokolade. 

Jeg har brugt ca. 100 gram mørk Callabaut, den skal tempereres - 
for letheds skyld kan man bruge Odense knapper.
Denne chokolade fordeles nemt i et lille cornet af bagepapir, 
for nemheds skyld kom jeg også solbærmarmeladen i et cornet. 

Jeg fordelte en god portion solbær og halvt så meget chokolade 
over halvdelen af isen og lavede swirls med en palet på højkant.

Resten af isen fordelte jeg ovenpå og endnu en omgang chokolade og solbær.
Har du ikke cornetter så er en teske lige så god.

Når du er tilfreds med isen skal den i fryseren i mindst 4 timer.
Velbekomme;-))

Verdens bedste kiksekage;-)

                              Her er opskriften på "Verdens bedste kiksekage"
                                             Og så skal den IKKE bages:-D

Dette skal du bruge:

1 dåse kondenseret mælk
300 g god mørk chokolade – jeg bruger
60-80% chokolade
50 g smør
1 nip salt
20 firkantede vaniljekiks
usaltede pistaciekerner

Sådan gør du:

Kom kondenseret mælk, hakket chokolade, smør og salt i en gryde
Smelt for svag varme imens du rører rundt til en ensartet masse
Tag gryden fra varmen og læg et lag chokolademasse i bunden af din form
Jeg bruger rugbrødsbageformen
Læg 4 - 5 kiks og igen et lag af din chokolademasse
Fortsæt – til formen er fyldt eller du næsten har brugt al chokoladen, resten skal nemlig på toppen:-)
Skal der nødder på kan de enten drysses på nu inden chokoladen er sat eller de kan drysses over når kagen er vendt ud. 

Her kan man så lime nødderne fast med et tyndt lag smeltet chokolade;-)

Stil nu formen på køl – gerne til dagen efter.
Jeg tager den ud ca. 30 min. før servering, så er den ikke stenhård:-)

Rigtig god fornøjelse og velbekomme:-)

fredag den 16. maj 2014

Melissa´s konfirmationskage

Konfirmationskage til venindens smukke søde Melissa.
Den unge dame har selv designet kagen og bestemt indholdet:-) 
Så kagen består af chokolade lagkagebunde med en masse,
altså rigtigt mange!!! friske hindbær i et lag hindbærfromage  
og et lag lys chokolademousse med hakket lys Guldbarre chokolade. 
Kagen er smurt med neutralfromage og overtrukket af 
halvt Wilton og Satin Ice fondant. 

Billede rammen på toppen er med et sukkerprint og er 
"limet" sammen med royal icing og også limet på kagen. 
Jeg fik manden til at skære kanterne i smi, så jeg bare
skulle pensle dem med lidt lim og drysse sølv glimmer ud:-)
Bagsiden og kanterne lagde til tørre i knap 2 dage, før jeg
samlede den. Jeg skar også en "støtte" til rammen, sådan een
der er bag på en rigtig billedramme:-)
Navnet er sprayet med sølv fra Pme. Perlerne er
sølv sukkerperler fra Dr. Oetker.

Melissa var meget glad og stolt da jeg kom med hendes kage:-))

tirsdag den 28. januar 2014

Jordbærkage til Nellie

Kender du sangen om Nellie i jordbærbedet?
 Jeg måtte lige tjekke på Google, da ønsket til lille Nellie´s 
dåbskage netop var, et jordbærbed:-) 
Nellie som forklædt jordbær med en masse dejlige
 solmodne jordbær omkring. 
Kagen består af lyse lagkagebunde med et lag 
jordbærfromage og et lag chokolademousse med 
hakket pebermynte chokolade stykker.
Den er overtrukket med Satin Ice fondant og alt kan spises.
 Den lille baby er lavet med Karen Davies´silikoneform
hvor 2 halvdele sættes sammen. Jeg har så udrullet
rød fondant, ca. 3mm tykt og har formet en lille
jordbærkrop. Med en tandstik (ubrugt, selvfølgelig);-)
har jeg lavet de små prikker.
Har dustet hår og ansigt med en skintone dust
fra Sugarflair og lidt rosa på kinderne:-)
Jordbær blomst-hatten er lavet af 2 5-blads blomster
med et gult blomstercentrum.
De små blomster har alle fået en lille dut gul fondant:-)
 Jeg syntes det var en sød ide med at sætte navn og
dato i hvide jordbærblomster og 
kan godt lide det udtryk det gav kagen.
 Et stort stort tillykke med dagen søde lille Nellie:-)

fredag den 20. december 2013

December, det er snart, det er JUL!!!

Jeg har lavet en masse lækker konfekt som dels er sendt 
afsted til mine forældre i fine æsker og dels skal 
nydes og deles i julen med svigermor og resten af 
svigerfamilien til den årlige julefrokost:-)

Dette er mint konfekt:-) 
Jeg elsker marcipan og Odense Marcipan er det 
eneste mærke jeg bruger. 
En af deres nyheder i år er Mint/chokolade.
 Og jeg har fået erhvervet mig optil flere pakker:-)) 
Denne lille lækkerbisken er Mint/chokolade marcipan 
overtrukket med lys chokolade og et lille drys 
af Bismark stang, der har været en tur i morteren:-) 
Konfekt med slik på, kan det blive bedre? ;-)) 

Denne lille lækkerbisken er et Passionshjerte.
Indhold: Ren marcipan, frysetørret passionsfrugt og lys chokolade. 
Fremgangsmåde: 
Marcipanen rulles ud i ca. 3mm. 
Jeg har brugt morter til at få passionsfrugten pulveriseret. 
Et tyndt lag pulver fordeles på marcipanen der foldes sammen på midten. 
Ruller ud igen til ca. 3mm tykkelse. 
Stikker ud med en lille udstikker og dypper hjerterne i smeltet lys chokolade. 
Inden chokoladen er sat, sigter jeg passionspulver ud over hele hjertet. 
Den søde marcipan og chokolade får lidt modspil af det let syrlige drys.
Prøv den!!!
Den sidste lille bid i denne omgang er en Kokosdrøm.
Fremgangsmåde:
 Halvt marcipan/halvt kokosmasse fra Odense Marcipan blandes. 
Trilles til kugler og dyppes i smeltet lys chokolade. 
Rulles i kokosmel og stilles tilside til de er faste.
Smager som Bounty, mums:-)
 God fornøjelse og rigtig god jul:-)

mandag den 1. april 2013

Harekillinger og påskeæg

Helt impulsivt fik vi gæster til en dejlig
påskefrokost/aften og jeg havde lige lavet
"rom kugledej".
Derfor måtte jeg lige prøve at lave
nogle små søde ting til desserten.

 Jeg havde ca. 800 g chokoladekage
der blev smulret i en skål, tilsatte chokoladeganache af 
250 g fløde og 250 g lys Callabaut chokolade og ca. 1/2
dl Malibu rom.
Æggene er romkugledej dyppet i mørk chokolade
og penslet med små hvide chokolade dråber:-)
Det blev formet til store æg og sat på køl 
for at stivne. Efter en times tid i køleren
rullede jeg marcipan ud og skar et stykke
der passede til ægget og pakkede det ind.
Derefter penslede jeg hvid chokolade på
så det lignede pels og lavede hale, ører og ben
af marcipan og gav dem et lag hvid chokolade.
Øjne er sorte dragékugler og næsen er fondant:-)
Sådan så den ud indeni - 
vi fik vaniljeis, friske jordbær og 
lun Dulce de Lerche til:-)

Den klat kage der ligger uden "indpakning"
er også "romkugledej" - bortset fra
at jeg lavede lidt med Baileys;-)

   God Påske!

 

fredag den 12. oktober 2012

Death by chocolate-Opskrift

Her er så den lovede opskrift på chokoladekagen over dem alle:-))
                                               

Denne opskrift er til ca.15 personer-jeg bagte i en springform på 26Ø.

Ingredienser:

275 g. mørk chokolade, 60-70 %  
(du kan også bruge lys, men så er kagen mere mild i chokoladesmagen)
175 g.  smør
250 g. sukker
5 æg
1,25 dl. mel
5 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
1 vaniljestang
5 spsk. creme fraiche

Forvarm ovnen til 180 grader.
Smør/spray en form på 26 cm. i diameter med bagepapir på bunden.
Hak chokoladen og smelt over vandbad sammen med smørret.
Pisk æggene med sukker og vaniljekorn. Sigt mel og bagepulver sammen og vend det i æggemassen.
Vend chokoladesmørret i og tilsæt cremefraichen.
Bages i ca. 40 minutter, indtil en pind i kagen kommer ren op:-)
Kagen afkøles 5 min i formen og vendes ud på en rist.

Jeg vendte kagen ud på serveringsfadet og overhældte med chokoladen
mens den var godt lun. 
Den var stadig lun da vi smagte på den, den var meget svampet og let. 
Dagen efter på køl, havde den sat sig og var mere fast og konfektagtig. Chokoladen stivner på køl, så må da prøve en overtrækning af fondant en dag:-)

Vil du overtrække denne lækkerbisken med ganache, er der en nem en her:

200g hakket mørk/lys chokolade
1 dl piskefløde
25g stuetemp. smør

Fløden varmes op til kogepunktet.
Den hældes over chokoladen og står i ca. 15 sek.
Røres langsomt til de to blandes, derefter kommes smørret i
og der røres til en glat fin masse.
Afkøles og hældes over kagen. Du kan hjælpe med at fordele chokoladeganachen med en palet;-))

Happy bakeing & Velbekomme!
 

torsdag den 19. april 2012

Lækkerier og en kage

Mine kollegaer er rigtigt blevet
forkælet idag med masser af kage.

Jeg har lavet en kage med 2 alm.
lyse bunde, friske jordbær jeg marinerede
i hyldeblomstsaft og tiramisufromage.
Den fik en kant af marcipan og høvlet hvid
chokolade og pistacie på toppen.
Sådan en kage rækker ikke langt til
sultne sygeplejesker og servicefolk,
så fik også bagt en lækker brownie,
små red velvet cupcakes og
en cakepops af Morten Heibergs
choko-nødde-marcipankage.!
Nu sidder den vågne læser og tænker:
"der står da ingenting om de små røde 
"dimser" på det midterste billed"???
Nej, for det kommer her;-D 
Mini-mini jordbærtærter.
Små 5kr.strørrelse kransekage,
dyppet i lys chokolade og med hvid
chokoladetrøffel, jordbær og pistacie,
var det en "little bite of heaven"! 
De smagte super og skal snart laves igen:-)

fredag den 16. december 2011

Jule"kurv"

I denne dejlige juletid bruger jeg gerne
hjemmelavede lækkerier til små hilsner
og værtindegaver.

Denne jule"kurv" indeholder min
egen fortolkning af en chocolate chip cookie,
honningkage hjerter og en masse forskellig
konfekt:-)
Har købt denne søde indpakning
hos Specialkøbmanden, der har en
masse forskellige juleting og emballage.
Af konfekt er her både kugler med Baileys og Cointreau,
nogle med nougat og pistaciemarcipan. Fyldte dadler, kokoskugler
og så hittet herhjemme: den nye skovbærmarcipan, 
formet til hjerter med hvid overtræk og tørret jordbær.

Kurven blev modtaget med et kæmpe smil og
forventningens glæde over at hygge med disse lækkerier:-)

Glædelig julehygge!

søndag den 18. september 2011

Mere kage til Katrines fødselsdag

Som altid var jeg den sidste der skulle i bad
før vi fik gæster, så derfor nåede jeg ikke at tage billeder 
af det hele samlet.  Men her er lidt mere kage:
 Lagkagen: 4 mandelbunde med jordbærkompot,
ananas, banan, makroner og råcreme. 
Samt et lille skvat Gran Manier.
 Høvlet hvid chokolade på toppen med lidt ristet pistacie
og en kant af ren rå marcipan.
 Fødselsdagsbarnet har pustet lysene ud:-)
Jordbærtærten blev overfaldet, så den må I 
drømme om men her er der flødeboller med lakrids
og dem med kokos er jordbærskum.
Rustikke kransekager rullet i hasselnød
og Morten Heibergs lækre chokokage som cakepops!
Vi fik også Red velvet cups og masser af choko-slik:-)

lørdag den 26. februar 2011

White mudcake

Denne opskrift er en svampet og fyldig hvid chokoladekage-
tyk som vandet i Mississippi - deraf navnet "mudcake".
Denne opskrift findes også i en mørk udgave, 
som kan findes på et utal af andre kageblogs:o)

Ingredienser:  Til en 20cm form, foret med bagepapir eller 
smurt med fedtstof med bagepapir i bunden!

200g        hakket hvid chokolade, (jeg bruger de små knapper fra Callabaut)
440g       sukker, gerne rørsukker, da det giver en mere intens smag!
250g       smør
1               stang vanilje - jeg bruger de fede saftige stænger fra Tahiti.
300g       mel - øko mel fra kornkammeret.
1 tsk        bagepulver
1 1/2tsk  revet citronskal - Ja, den SKAL være økologisk!!! 
                Kan bruge en spsk citronsaft/ limesaft istedet!
250ml    mælk
2              store økologiske æg
1: Smelt smør, sukker og chokolade sammen med mælken. 
    Lad det køle af i 15min.
2: Æg piskes med citronskal i massen. 
     Mel og bagepulver sigtes og piskes i.
3: Kagen bages ved 160 grader i ca. 90-120 min (ja,bagetiden er rigtig!)
4: Kagen afkøles helt, før den kan flækkes eller overtrækkes.

Jeg har bagt cupcakes af denne opskrift,
så er bagetiden ca. 18min.
Husk at alle ovne er forskellige, så prøv at mærke
på dem når der er gået 12-15min.
De skal gi efter ligesom når du trykker på en madras :o)
Rigtig god fornøjelse

tirsdag den 12. januar 2010

Kobberbryllupskage




Min hjerteveninde, Henriette og hendes mand Kenn
fejrede kobberbryllup idag.
Så lavede denne kage til dem og alle gæsterne.
Den består af vaniliebunde med hindbærmousse
og tobleronecreme.
Som altid overtræk og pynt i fondant.
Tal, hjerter og monogram blev malet med
en specielt indkøbt coppersheen farve.
Håber I havde en dejlig minderig dag;0)

tirsdag den 15. december 2009

Uhmm, konfekt!


Jeg har været igang med julekonfekten.
Der er 15 forskellige stk indtil nu.
Der er bla. dadler m/pistacie-m/nougat & m/ kokosmassse.
Kugler med Baileys, Malibu & kokos, Gran Cru marcipan og nougat.
Jeg har virkelig hygget mig og prøvesmagt! (Nej da!!!)

Jeg købte en masse forskellig indpakning i Florida,
så har brugt lidt af det hele:-)