Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag

onsdag den 13. august 2014

18 års fødselsdag og en student

Terese fyldte 18 år og dagen efter blev storesøster Simone student.
Jeg fik æren af at lave begges kager:-))
 Denne kage indeholdt lagkagebunde penslet med 
hyldeblomstsaft, hyldeblomstfromage og skildpaddecreme.
Kagen er overtrukket med Funcakes fondant og
alle de små roser og hortensiaer
er lavet i Gumpaste.
Simone skulle have lidt cupcakes med på
Gymnasiet og en kage til Sankt Hans aften festen:-)
 Disse cupcakes er helt i den rød/hvide ånd-Red Velvet med 
cream cheese frosting:-)) Og små fondant huer.

 Studenterhuen bestod af
lyse lagkagebunde med 2 lag Gran Marnier 
fromage med stykker af hakket lys Marabou 
og en masse friske jordbær:-)
 Den var smurt op med neutral fromage
og overtrukket med Funcakes fondant.
Navnet er sprayet med guld spray fra PME.
Rosen er lavet i Gumpaste og er dustet med rosa fra Wilton.
 

mandag den 26. maj 2014

Opskrift på lækre sommer mazariner:-)

Sommer Mazariner:

Opskrift til ca. 15 stk i alm. muffin str.

100 g Marcipan
100 g Sukker
50 g Smør
2 æg
Korn af 1 stang vanilje
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 dl mælk

Fyld: her kan frit vælges mellem det man kan lide;-)

150 g friske Blåbær + evt. 100 g hvid hakket chokolade

1 Banan + 100 g hakket hasselnød +
evt. frisk revet limeskal
( jeg havde kun den i flaske og den fik 2 squit)

150 g friske jordbær + 100 g lys hakket karamel chokolade.

Ovn: Varmluft 180 grader
Bagetid ca. 15 min -
tjek om de er bagte med en pind, er der dej på, skal de have lidt mere;-) Men giv dem ikke for meget, så bliver de tørre!





Riv marcipan og bland med sukker og vanilje. Tilsæt smør lidt af gangen.
Rør æg i et af gangen.
Sigt mel og bagepulver i dejen og vend forsigtigt med mælken.
Det valgte fyld vendes i, rør ikke for meget:-)

Jeg bruger papir forme som jeg stiller ned i metal muffins plader-den med 12 huller i:-))

Jeg har opbevaret dem i en cupcake æske med låg og her på 2. dagen er de stadig lige svampede og lækre.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme:-))


mandag den 2. december 2013

Raoul Carule - en Cars 2 fødselsdagskage.

Så blev Kristian Samuel 4år og havde ønsket
sig en kage og cupcakes til sin fødselsdag.
Temaet var den franske bil fra Cars 2,
 Raoul Caroule :-)
Denne lagkage består af 3 Min bedste chokoladekage
bunde med chokolademousse imellem.
Kagen er smurt op med neutralfromage og overtrukket
med Satin Ice fondant. Logoet er kageprint jeg har
lagt ovenpå et tyndt lag Gumpaste og skåret ud.
4tallet er også gumpaste med sølvspray.

Vejskiltene og billedet er også kageprints:-)
Dækket er lavet med en hjemmelavet form,
lavet af gamle fondantrester med en masse 
tylose og så er det dustet godt for hvert dæk.
Det holdt til at lave 12 stk før det gik i stykker.
Jeg fandt et af sønnens Lego dæk som model:-)
 Kristian skulle også have 30 stk. cupcakes med i børnehaven.
Det er vanilje/appelsin choclate chip med en top af ren Nutella.
Også her er dækket lavet med min hjemmelavede form
og logo, bil og World billedet er kagepints.
Alt er spiseligt, dog undtaget flagene:-))
Jeg havde en masse ternede flag fra dengang min søn 
var bidt af Cars, så de passede lige til temaet;-)
Kristian Samuel havde en skøn dag og var mega glad for 
hans helt egen "biler" kage:-)

søndag den 11. august 2013

Mette og Mogens' bryllupsfest

Jeg kender Mette og Mogens igennem
min svigerfamilie og derfor fik jeg
æren af at lave kagen til deres bryllupsdag:-)

Jeg er en romantisk person og elsker bare
bryllupper og selvfølgelig, at lave kager;-)

Vi blev enige om at designet skulle være
hvidt med et strejf af rosa og sort.
Der er kager til 85 pers.
 De 5 kager indeholder lyse lagkage bunde med friske jordbær
i skovbærfromage og lys chokolade mousse.
 Nærbillede af roser, de er hvide som er dustet med lidt 
Rosa pulverfarve fra Sugarflair og lidt Snowflake. 
Bladene er dustet med Moss green fra Sugarflair
og Fern fra Squires Kitchen.
 De ville have en kage i 3 etager, men der
var ikke nok i den, derfor var der 2 ekstra kager:-)
Den sorte blonde var jeg skam uvenner med i en grad,
så den var ved at ende i skraldespanden.
Det er derfor at der ikke er blonde på siden af de to 
kager-det krøllede sig sammen og da jeg var ved
at løbe tør for fondant, kunne jeg ikke blive ved med at
overtrække om og om. "Af skade blir man klog" er der vist et
ordsprog der siger:-)) Øh, jep!
For ikke at nævne mine sorte fingre, det krævede
en halv bøtte sort pastafarve for at få den helt sort.
Det har jeg så prøvet, denne ene gang;-)
Toppynten var store roser med lidt hortensia
og blade. Hortensierne er grønne med lidt rosa dust.
Topkagen var 15 cm, midten 22,5 cm og bunden 30 cm. 
Ekstra kagerne var begge 25cm i Ø.

Også til desserten havde jeg en finger med.
85 stk pyntede cupcakes:-)
Det er en lækker svampet brownie toppet
med lidt lys chokolade trøffel. Jeg brugte
en sprøjtepose til at gi dem en klat, så "hatten"
havde lidt at sidde fast på;-)
 For at holde temaet, blev de mange kager pyntet
med en tophat med Diamond præg, sort blonde
og nogle med en prægning. Jeg har lavet rigtig
mange blomster de sidste dage;-)
Selvom jeg havde forberedt en masse "tophatte"
til cupcakesene, måtte jeg lave halvdelen om-
de havde fået mærker, streger og møg trælse
tryk fra at være lagt oven på hinanden i poser
med bagepapir imellem:-( Men det virkede,
skulle bare ikke have stakket dem;-)
Denne er præget med den samme Magic Decor
måtte, der er brugt til t lave den sorte blonde.
Jeg synes det gav en sød effekt og med de store
5-blads blomster, havde en lidt "vintage feel" 
som jeg er helt vild med.
 Det eneste billede jeg har af alle cupcakes, de skulle 
stilles op på mit acrylstativ-det i 6 etager,
og serveres til desserten sammen med is og frugt.
Jeg skal ud efter mit stativ lidt senere idag,
glæder mig så meget til at høre om Mette og Mogens' store dag:-)
 ---
Udover en masse ros og kram fik jeg også 3 flasker vin som tak
fordi de var så glade for kagerne:-)
Det er da dejligt!

tirsdag den 26. februar 2013

Barbie 6års temafest

Så kom dagen hvor børnehaven for allersidste gang 
skulle hjem til fødselsdag. Det er både lidt vemodigt at
børnehave aldren er slut men også super dejligt,
at jeg kun skal aflevere og hente børn ét sted:-)

Ligesom med de 2 store, ved Caroline også hvad hun vil have,
så vi har holdt en skøn Barbie fest for alle vennerne.

 Her er et billede af kagebordet der blev meget
beundret og nærstuderet:-)
Barbie´s kjole består af 7 lag bunde, 3 Min bedste
chokoladekage og 4 lag Pink velvet. For at
få den helt rigtige kjolefacon har jeg med de rester
der blev skåret af under tilskæring af skørtet- 
lavet en romkugledej og formet rundt om hofterne.
 Hele kagen er overtrukket med Wiltons fondant
i forskellige lyserøde nuencer og overdelen
er malet med Pink glitterdust.

De 2 slags vanilje cupcakes var øverst:
Med jordbær sylt midte og chokoladepynt og
herover med karamel midte med kokos drys.
Begge er toppet med Wiltons whipped icing-
kun fordi jeg er syg og det skulle være nemt:-)
 De små flasker jeg købte for en slik,
kom endnu engang i brug, denne gang med rød saft.
Labels har jeg printet og limet på.
 Slik i matchende farver!
 Før de gik ombord i kagebordet- ha ha!!
fik ungerne Subs med forskelligt pålæg og
toasts med grønt og lidt frugt. Alt blev spist
og de hyggede sig helt vildt:-)

fredag den 22. februar 2013

Te- selskab til 6 og 8 års fødselsdag

Jeg er jo den heldige mor til 2 børn født med 
7 dages mellemrum:-)
Så vi slår altid de to mindstes fødselsdage sammen, 
i søndags holdt vi så te-selskab for familien:-)

 Bordet fra hver sin ende:-)
Vi fik Fødsesldagsboller, Scones med citron
og blåbær, små Pain au Chokolat, Kokostoppe med
lakridspulver, Kransekage dyppet i chokolade
små Hallo Kitty flødeboller(jeg ved godt at de er købte,
 men kunne ikke nå at lave et hold selv) ;-)
Sidst men ikke mindst fandt jeg denne her skønne opskrift på
Lemon Cupcakes med lemon curd og marengstopping-
de fik alle et print af en Skylander figur-for ikke at helt glemme
at vi også holdt fest for sønnen!
Små Pain au Chokolat med Nutella, hakket
chokolade og marcipan:-)
 Scones var fra min nyeste kagebog: 
A piece of cake af Leila Lindholm.
Der er så mange skønne opskrifter i den bog,
den kan varmt anbefales:-)
Ingen fødselsdag uden en lagkage!
Denne var med alm. lagkagebunde
med friske jordbær, ananas og banan. 
Som fyld elsker vi den goe gammeldags råcreme
og makroner dyppet med Cointreau.
Printet lavede jeg lige selv- motivet er Mia and Me.

Begge børn havde en god dag og fik en masse
nye Legoting og Barbie tøj:-)

søndag den 13. maj 2012

Konfirmations kagebord

Julie ville gerne have en kagebuffet
til hendes konfirmation hvor de også
skulle have softice og frisk frugt:-)
Jeg har taget lidt billeder af kagerne
men har dem ikke samlet da de først
skal serveres i eftermiddag:-)
 Jeg har lavet 2 Hindbærfromage
på fragilitebund, 2 London
cheesecakes med bær og
2 Pavlova med flødeskum og bær
(ingen billed da de først bliver samlet
lige inden de skal spises)

Hindbærfromagen med høvlet hvid chokolade!
Pandekagerne er lagt sammen 2 og 2 med 
hvid chokolade/citron creme og er 
skåret i kvarte.
Brownies med lys chokolade ganache.
Brownies med en halv skildpadde
under den lyse chokolade.
Den 3. cupcake er smurt med
Nutella før den fik låg på:-)
 Alle blomster og sommerfugle er
dustet med Lunar lilac og Pink sherbet
fra Rainbow Dusts.
De grønne blade er farvet med Party
 green fra Sugarflair:-)

søndag den 29. april 2012

Gymnast konfirmation

Helle skal konfirmeres i dag og 
jeg skulle både lave en kage og 30 cupcakes.
Kagen er 28x38cm og indeholder
alm. lagkagebunde med friske hindbær,
hindbærfromage og tobleronecreme.
Alt pynt og overtræk er i Wiltons
fondant og jeg har dustet navnet,
blomster og redskaber med
Silver fra Squires og Purple
planet fra Rainbow Dusts.
Den lilla fondant er farvet med Grape
fra Sugarflair:-)
Kanten rundt om billedet er en vimpel i lilla.
 Kagen er 10 cm høj og den fik en enkel
lilla kant og lidt små blomster:-)
 Lille sød rose... Farverne er ret dårlige kl 2
om natten, men de er hvid, sort, sølv og lilla;-)
 Purple velvet cupcakes med creme cheese frost
og en tophat med bolde, vimpler og tøndebånd.
Jeg har brugt prægemåtter til nogle.
 Close up!
 Cupcakes med tranebær og
whipped icing swirl.
En masse små blomster og roser 
af fondant og flowerpaste:-)

 Jeg har brugt de nye softsølvperler
 fra Dr. Oetker til at pynte med.
 Da alt andet er gået galt i forberedelsen
til Helles konfirmation, blev Krista så glad
at hun kneb en tåre, da hun kom og hentede
kagerne:-)
Dejligt at gøre andre glade;-D