mandag den 23. december 2013

Retro konfekt

 Sådan en dejlig regnvejrsdag byder på tid i "Konfekteriet" 
som blev til en gammel, for mig- RETRO sag;-)
Dengang jeg selv var en lille pige, stod mine søstre og jeg 
med vores far og lavede "smørrebrød". 
Ikke specielt "Julet" men dette står så lysende klart for mig, 
at jeg selv har lavet lidt de fleste år, siden jeg forlod mit barndomshjem:-)) 
Det er en meget simpel form for konfekt, men lur mig, 
om ikke folk ALTID liiiige kan få plads til et ekstra stykke "smørrebrød" :-))

 Opskrift: 
Marcipan, kakao, flormelis, lidt rød og gul pastafarve eller frugtfarve. 
Æltes og formes til brød, æg, spegepølse, rullepølse og ost. 
Kun fantasien sætter grænsen:-) 
Jeg har også engang lavet "chokolade madder" men nougaten havde 
tendens til at smelte og dengang jeg prøvede med "leverpostej" 
lignede det faktisk noget jeg ikke ville spise;-)) 
If you know what I mean:-) 

En rigtig glædelig jul ønskes I alle herfra.

fredag den 20. december 2013

December, det er snart, det er JUL!!!

Jeg har lavet en masse lækker konfekt som dels er sendt 
afsted til mine forældre i fine æsker og dels skal 
nydes og deles i julen med svigermor og resten af 
svigerfamilien til den årlige julefrokost:-)

Dette er mint konfekt:-) 
Jeg elsker marcipan og Odense Marcipan er det 
eneste mærke jeg bruger. 
En af deres nyheder i år er Mint/chokolade.
 Og jeg har fået erhvervet mig optil flere pakker:-)) 
Denne lille lækkerbisken er Mint/chokolade marcipan 
overtrukket med lys chokolade og et lille drys 
af Bismark stang, der har været en tur i morteren:-) 
Konfekt med slik på, kan det blive bedre? ;-)) 

Denne lille lækkerbisken er et Passionshjerte.
Indhold: Ren marcipan, frysetørret passionsfrugt og lys chokolade. 
Fremgangsmåde: 
Marcipanen rulles ud i ca. 3mm. 
Jeg har brugt morter til at få passionsfrugten pulveriseret. 
Et tyndt lag pulver fordeles på marcipanen der foldes sammen på midten. 
Ruller ud igen til ca. 3mm tykkelse. 
Stikker ud med en lille udstikker og dypper hjerterne i smeltet lys chokolade. 
Inden chokoladen er sat, sigter jeg passionspulver ud over hele hjertet. 
Den søde marcipan og chokolade får lidt modspil af det let syrlige drys.
Prøv den!!!
Den sidste lille bid i denne omgang er en Kokosdrøm.
Fremgangsmåde:
 Halvt marcipan/halvt kokosmasse fra Odense Marcipan blandes. 
Trilles til kugler og dyppes i smeltet lys chokolade. 
Rulles i kokosmel og stilles tilside til de er faste.
Smager som Bounty, mums:-)
 God fornøjelse og rigtig god jul:-)

søndag den 8. december 2013

Skjorter og slips

Bo skulle bruge et par kager til lidt kundepleje
og jeg fik 2 stk. skjorter med slips og butterfly,
så jeg havde noget at gå efter.
 Den hvide skjortekage er 2 lag gulerodskage lagt
sammen med cream cheese frosting. Fondant er Satin Ice.
 Knapperne er lavet i en silikone form fra Wilton
hvor jeg har malet den blå kant med en fødevaretusch.
Labels og tags er lavet på sukkerpapir fra eget "printeri" :-)
 Den anden skjorte er svag lyseblå som overhovedet ikke kan 
ses på billedet, med et navy blåt slips med kobolt og hvid stribe.
Denne kage er Min bedste chokoladekage lagt
sammen med ren Nutella. Også her er overtræk Satin Ice.
Alt er spiseligt på begge kager og de gjorde stor lykke:-)

mandag den 2. december 2013

Raoul Carule - en Cars 2 fødselsdagskage.

Så blev Kristian Samuel 4år og havde ønsket
sig en kage og cupcakes til sin fødselsdag.
Temaet var den franske bil fra Cars 2,
 Raoul Caroule :-)
Denne lagkage består af 3 Min bedste chokoladekage
bunde med chokolademousse imellem.
Kagen er smurt op med neutralfromage og overtrukket
med Satin Ice fondant. Logoet er kageprint jeg har
lagt ovenpå et tyndt lag Gumpaste og skåret ud.
4tallet er også gumpaste med sølvspray.

Vejskiltene og billedet er også kageprints:-)
Dækket er lavet med en hjemmelavet form,
lavet af gamle fondantrester med en masse 
tylose og så er det dustet godt for hvert dæk.
Det holdt til at lave 12 stk før det gik i stykker.
Jeg fandt et af sønnens Lego dæk som model:-)
 Kristian skulle også have 30 stk. cupcakes med i børnehaven.
Det er vanilje/appelsin choclate chip med en top af ren Nutella.
Også her er dækket lavet med min hjemmelavede form
og logo, bil og World billedet er kagepints.
Alt er spiseligt, dog undtaget flagene:-))
Jeg havde en masse ternede flag fra dengang min søn 
var bidt af Cars, så de passede lige til temaet;-)
Kristian Samuel havde en skøn dag og var mega glad for 
hans helt egen "biler" kage:-)