lørdag den 4. juni 2011

Prinsesse dukke kage

Det var jo ikke lige i dag at jeg gad lave kage,
det var nu heller ikke meningen! 
Men da Anja's piger er syge kunne
hun ikke komme og lære at lave en dukkekage.
Kagen er en chokoladekage som Anja selv bagte
og jeg skulle bistå med tilblivelsen af en rigtig 
prinsessekage til Amalies 4 års fødselsdag.
Eneste krav var at den skulle være lilla og lyserød:

Dukken er en Askepot som passer perfekt til kjolen:o)


Jeg har længe ville lave noget med flæser og 
da jeg fik helt frie hænder, måtte jeg jo lave 
flæser i metervis:o)

Skørtet er lavet af 5 forskellige toner
lilla, overdelen er præget med en
blomsterrulle og blomsten på 
skærftet er lavet af to små blomster 
og en drageekugle i sølv.
Håber at Amalie elsker denne kage, 
ligeså meget som mine egne piger gør;o)

14 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin!!!
    Det ser s.... godt ud med flæserne der skifter farve!
    Enhver prinsesse-piges drøm!

    SvarSlet
  2. Super flot arbejde! Det er flot med de forskellige farver i lilla. Virkelig godt lavet.

    SvarSlet
  3. Tak tøser:o)
    Tanja: Begge mine piger var klar til at sætte tænderne i den og Caroline har allerede udset sig dette design til hendes næste fødselsdag:o) Det ER nemlig en "ægte" prinsesse kjole kage...
    Camilla: Jeg er også vild med hvordan den kom til at se ud-man ved jo aldrig om ens ideer også er goe når de er udført;o)

    SvarSlet
  4. Skøn prinsessekage med lækre farver!

    SvarSlet
  5. Hvor er det dog en flot prinsesse kage.
    Skørtet er helt fantastisk.Jeg elsker den måde farverne skifter på..

    SvarSlet
  6. hold da helt op den er flot.... må man spørge hvordan flæserne er lavet? er hvert lag lavet som ét lag eller er det sammensat af flere stykker? (spørgsmål fra en nybegynder)

    mvh Camilla

    SvarSlet
  7. Hej Camilla, tak for dine roser:-)
    Jeg har udstukket cirkler som jeg har præget, alle flæser er ca. 10-12cm lange og er altså sat sammen bid for bid;-) -det tar rigtig lang tid, men er det hele værd;-)) Kageknuz Betina

    SvarSlet
  8. Jeg vil så gerne prøve at lave sådan en kage til min konfirmation! Bruger du bare en almindelig Barbie dukke til kagen? Vil du ikke lave en mere detaljeret beskrivelse? Det ville virkelig redde min store dag!:-)

    SvarSlet
  9. Hej Anonym. Spændende med din konfirmation;-) Og sejt at du vil lave kagen selv! Jeg skal prøve at guide dig: Ja, bruger en alm. Barbie med ben og det hele. Fra taljen og nedefter vikler jeg husholdningsfilm rundt, så hun kan leges med uden at være fuld af kage:-)
    Du skal bruge ca. 6-7 bunde, det kommer an på om du vil have fyld i kagen. Ved ikke om du har set de andre Barbie kager jeg har lavet, der står også hvordan jeg har lavet dem.
    Men bunde bages runde, jeg har flere str. ringe, så bager de øverste i lidt mindre ringe.
    Når allt er bagt og koldt, så udstikker jeg et hul i midten af hver kage. Det er så Barbie har et hul at stå i. Det er kun de øverste to der er ca. 10cm i dia. jo længere nede bunde er jo mindre hul er nødvendigt.
    Jeg starter med en lille skefuld nutella på fadet og sætter største kage midtpå, et lag fyld eller Nutella eller enhver anden slags smørelse, en osv til alle kager er brugt. Selvfølgelig kommer tykkelsen af dine bunde an på hvor mange du skal bruge, mål højden på dukken fra taljen og ned, så har du kagens højde:-)
    Jeg sætter Barbie fast i hullet med lidt Nutella og vikler gerne arme og hår i noget film også. Så arme og hår op.
    Nu skal du skære kjolen i den facon den skal have. Det er ikke nødvendigt, men giver kjolen et mere realistisk udtryk:-) Hellere tage en lille bid af gangen, det er lidt sværere at sætte store stykker på igen;-)
    Det bliver en hel stil det her, men sådan overtrækker du Barbie:

    Når du er tilfreds med kjolens facon smører du den op med Nutella og lader den stivner på køl. Det kan gøres flere gange, en palet er lettest at bruge.
    Jeg"pakker" gerne kjolen ind i fondant først, så er det lettere at sætte flæser på. Du kan skære 4 stykker i "kvarte" der passer til kjolen, her kan et målebånd være nyttigt-jeg har et kun til kager:-) Hvert stykke glattes pænt på kagen, så den tilsidst er dækket. Flæser kan du lave på flere måder, hvis ikke du har den runde udstikker med hul i midten(som er beregnet til at lave flæser med)! så kan du rulle fondanten ud, skære striber ud på ca.3-4cm. Her skal du bruge en foampad og et Bonetool, håber du kan forstå hvad jeg skriver: strimlen lægges på foampad( den ene ende, da det er en lang strimmel du har lavet;-)) med let hånd trykker du halvt på pad og halvt på strimlens langside og kører lidt frem og tilbage, dette giver en bølge effekt. Fortsæt hele strimlens længde og fastgør den på kagen nedefra og op. Jeg lavede flere nuancer lilla til denne kage, så der skiftede jeg farve efter en 4-5 strimler:-) Inden du er helt færdig, kan du skære en lille top til dukken eller lave den så den går ud over skørtet:-) Håber dette kan hjælpe dig lidt på vej og ellers skriv endelig igen:-) Betina

    SvarSlet
  10. Hej Betina:-) Tusind tak for svaret! Nu har jeg været inde og se dine andre barbie-kager og jeg virkelig mundlam! Da jeg er helt nybegynder har jeg brug for lidt mere hjælp og derfor håber jeg at du vil svare på et par spørgsmål mere. Det der fondant er det noget man selv kan lave eller skal man købe det? (og da det jo er til min konfirmation kagen skal laves vil jeg jo gerne have at kjolen er hvid) Ved en af de andre kager har du skrevet noget om en rigtig god chokolade kage og du har også skrevet at opskriften kommer senere men den kan jeg ikke finde.:( Så må jeg evt. få den opskrift? Du skriver også at du bruger Nutella. Bruger du bare det som en helt almindelig lagkagecreme? :-) Rebecca

    SvarSlet
  11. Hej Rebecca. Jeg køber altid fondant, bla. hos Specialkøbmanden.dk. Wilton og Satin Ice er mine mærker:-) Opskriften på "Min bedste chokoladekage" ligger under Opskrifter-bunde ude i venstre side hvis du scroller lidt op:-) Ja, jeg bruger helt almindelig ren Nutella, det er nemt, smager godt og ungerne elsker det;-) Jeg bruger det som "lim" imellem kagebunde, du kan snildt bytte det ud med et lag fromage eller mousse:-) God fornøjelse og pøj pøj, Betina

    SvarSlet
  12. Hej Betina. Endnu en gang tak for svarene! Jeg har været inde og se på fondant men jeg er lidt usikker på hvor meget jeg skal bruge til sådan en barbie-kage? Jeg er også lidt i tvivl om hvor meget jeg skal bage af chokoladekagen... (Håber du vil hjælpe mig lidt ;-)) Ellers tror jeg at jeg er ved at være klar til at gøre et forsøg. :-) Rebecca

    SvarSlet
  13. Hej Betina. Endnu flere spørgsmål! ;-) Jeg vil bare lige spørge om jeg kan bruge en alm. mousse fra Dr. Oetker eller en almindelig frosting eller icing (købt på den hjemmeside du gav mig) som "lim" til kagen? Svar venligst hurtigst muligt da jeg snart skal have købt ind til kagen! :-) Rebecca

    SvarSlet
  14. Hej Rebecca, jeg har ikke lige set dine beskeder før, men ang. fondant så tager jeg ca. 400g og ruller ud. Heller for meget, det kan altid æltes og bruges igen:-) Jeg bager gerne en dobbel portion chokoladekage, jeg laver cupcakes til ungerne af det jeg ikke bruger til kagen;-) Jeg har aldrig brugt en af de mousser fra Dr. Ø, men det kan du da helt sikkert bruge. Hor Specialkøbmanden har de nogle skønne fromager, dem ville jeg nok hellere bruge end Dr. Ø-men det er jo smag og behag;-) Jeg håber du får det hele til at lykkes og bliver glad for dit projekt, pøj pøj;-)) Betina

    SvarSlet