lørdag den 26. februar 2011

Flødebolle-opskrift

Disse små himmelske bidder skal afprøves!

Jeg søgte lidt rundt omkring i cyperspace efter den helt 
rigtige opskrift og har stykket denne sammen af flere.

 Du skal bruge:  300g sukker, 1dl koldt vand og 150g past. æggehvide.

Til bundene brugte jeg Odense ren rå marcipan, som jeg skar 
ca. 3mm skiver af, for at få den sammen størrelse udstak 
jeg macipanen med en 3cm udstikker.

Disse små marcipan cirkler kan bages i ca. 5min 
på 180grader, eller de kan bruges som de er. Jeg bagte dem ikke!

Til guf koges vand og sukker op i et par min. til lagen er klar.
Æggehviderne piskes let imens og sukkerlagen tilsættes
langsomt imens der piskes.
Guffet piskes i 15 min. ved middel hastighed til det bliver helt stift.
Hvis bundene er bagt, skal de være helt afkølede.
Guffen sprøjtes med en plastikpose/sprøjtepose på 
bundene og flødebollerne bages i ca. 5min ved 180 grader. 
De afkøles inden de kan pensles med smeltet chokolade.
Her er Odense mørk overtræk det letteste valg!

Jeg tilsatte lidt jorbærsmag til guffen og efter de var 
overtrukket, dryssede jeg lidt lakridspulver over. 
Smager som Summerbirds;o)

De kan opbevares køligt i 2-3 dage.

God fornøjelse:o)

4 kommentarer:

  1. Hej hvor mange bliver der af denne portion? det kommer jo selvfølgelig an på størrelsen, men jeg forestiller mig at lave dem i alm. størrelse, de billige man køber i plastikbakker i supermarkedet? mvh. Malene.

    SvarSlet
  2. Hej Malene. Nu har jeg kun lavet de små, 3cm Ø og der har jeg fået omkring 60-70 stk. Når du laver dem store bliver der måske kun en 20-25 stk. Det kommer self også an på hvor høje du laver dem:-) Rigtig god fornøjelse og skriv gerne igen:-) Knuz Betina

    SvarSlet
  3. hej Betina.
    Hvad brugte du som jordbærsmag? Jeg vil nemlig gerne lave nogle med hindbærsmag og overvejer om jeg måske bare skal lave noget hindbær coulis og tilsætte guffen. Hilsen Rikke

    SvarSlet
  4. Hej Rikke. Jeg havde noget jordbær-aroma som jeg har hjembragt fra USA. Men ved at Specialkøbmanden også har aromaer, ellers prøv da med en coulis:-) Go fornøjelse, Betina

    SvarSlet