lørdag den 31. august 2013

Kagekonkurrence på Hovborg Kro 31.8.13

Min store datter og jeg har været til kagekonkurrence i Hovborg.
Katrine vil så gerne lave kager og nu var der så, endelig:-)
en konkurrence tæt på os:-)
 Min kage var malet med royal icing med en paletkniv.
Konkurrencens tema var: Kunsten at....
 Roser i gumpaste, dustet med lilla/sølv/rosa.
 Katrine´s kage var en 2 lags Red Velvet kage, overtrukket med fondant 
og da hendes største ønske til 10 års fødselsdagen, var en Iphone-
lavede hun da lige en Gumpaste Iphone til kagen:-))
 Begge vores kager på bordet med alle de andre kager:-))

Desværre fik ingen af vores kager en pris;-(
Men så fik vi prøvet det;-)
 

søndag den 11. august 2013

Mette og Mogens' bryllupsfest

Jeg kender Mette og Mogens igennem
min svigerfamilie og derfor fik jeg
æren af at lave kagen til deres bryllupsdag:-)

Jeg er en romantisk person og elsker bare
bryllupper og selvfølgelig, at lave kager;-)

Vi blev enige om at designet skulle være
hvidt med et strejf af rosa og sort.
Der er kager til 85 pers.
 De 5 kager indeholder lyse lagkage bunde med friske jordbær
i skovbærfromage og lys chokolade mousse.
 Nærbillede af roser, de er hvide som er dustet med lidt 
Rosa pulverfarve fra Sugarflair og lidt Snowflake. 
Bladene er dustet med Moss green fra Sugarflair
og Fern fra Squires Kitchen.
 De ville have en kage i 3 etager, men der
var ikke nok i den, derfor var der 2 ekstra kager:-)
Den sorte blonde var jeg skam uvenner med i en grad,
så den var ved at ende i skraldespanden.
Det er derfor at der ikke er blonde på siden af de to 
kager-det krøllede sig sammen og da jeg var ved
at løbe tør for fondant, kunne jeg ikke blive ved med at
overtrække om og om. "Af skade blir man klog" er der vist et
ordsprog der siger:-)) Øh, jep!
For ikke at nævne mine sorte fingre, det krævede
en halv bøtte sort pastafarve for at få den helt sort.
Det har jeg så prøvet, denne ene gang;-)
Toppynten var store roser med lidt hortensia
og blade. Hortensierne er grønne med lidt rosa dust.
Topkagen var 15 cm, midten 22,5 cm og bunden 30 cm. 
Ekstra kagerne var begge 25cm i Ø.

Også til desserten havde jeg en finger med.
85 stk pyntede cupcakes:-)
Det er en lækker svampet brownie toppet
med lidt lys chokolade trøffel. Jeg brugte
en sprøjtepose til at gi dem en klat, så "hatten"
havde lidt at sidde fast på;-)
 For at holde temaet, blev de mange kager pyntet
med en tophat med Diamond præg, sort blonde
og nogle med en prægning. Jeg har lavet rigtig
mange blomster de sidste dage;-)
Selvom jeg havde forberedt en masse "tophatte"
til cupcakesene, måtte jeg lave halvdelen om-
de havde fået mærker, streger og møg trælse
tryk fra at være lagt oven på hinanden i poser
med bagepapir imellem:-( Men det virkede,
skulle bare ikke have stakket dem;-)
Denne er præget med den samme Magic Decor
måtte, der er brugt til t lave den sorte blonde.
Jeg synes det gav en sød effekt og med de store
5-blads blomster, havde en lidt "vintage feel" 
som jeg er helt vild med.
 Det eneste billede jeg har af alle cupcakes, de skulle 
stilles op på mit acrylstativ-det i 6 etager,
og serveres til desserten sammen med is og frugt.
Jeg skal ud efter mit stativ lidt senere idag,
glæder mig så meget til at høre om Mette og Mogens' store dag:-)
 ---
Udover en masse ros og kram fik jeg også 3 flasker vin som tak
fordi de var så glade for kagerne:-)
Det er da dejligt!

søndag den 4. august 2013

Dragen Elliot´s dåbskage

                                                   Dagens dåbskage til lille Elliot. 
                               Temaet er Dragen Elliot fra Disney's klassiker " Peter og Dragen. 


                   De små klodser er hule, lavet af firkanter, babyen har fået et lille kostume på 
                                       og der er lidt æbler at gnaske på, hvis han blir sulten;-)
                   Kagen består af kakao lagkagebunde med friske hindbær og brombær i et lag
                          af skovbærfromage og et lagchokolademousse med hakket Toblerone.
                                                    Alt er spiseligt og overtræk er Satin Ice.
                          Klodserne er lavet af 6 firkanter jeg lod tørre helt, før de er limet sammen. 
                               Træstuppen og træbåndet er lavet af Wiltons chokoladefondant:-))
                           Babyen er lavet i First Impressions silikoneform. Efter tørring har jeg 
                   rullet grønt fondant tyndt  ud og har "givet" den lille baby et drenge kostume på.

                                                     Tillykke med dagen, lille Elliot;-)

lørdag den 3. august 2013

Hvor mange rækker kagen til ?- Beregner.

Jeg har tit haft brug for en lille udregner
til at finde ud af hvad størrelse form der
passer til X antal personer.

Mine kager er som regel 8 cm høje, så det er højden
jeg regner ud med- er din kage højere/lavere, skal du
selv regulere udregningen:-))

Jeg har derfor brugt denne formel til runde kager:

Radius x radius x PI (3,14) x højde / 200 = antal pers.

Denne udregning kan også bruges på hjerteforme.

Til firkantede/rektangulære er formlen:

Længde x bredde x højde = antal pers.


For nemheds skyld har jeg her udregnet de mest 
brugte størrelser:


Runde kager - dette er så diameter på kagen:

10 cm  - 4 pers.
15 cm  - 7 pers.
20 cm - 13 pers.
25 cm - 20 pers.
30 cm - 28 pers.
35 cm - 38 pers.

   Firkantede kager:                                               Rekt. kager:

   10 cm  - 4 pers.                                                     10 cm x 20 cm -  8 pers.
   15 cm  - 9 pers.                                                      20 cm x 25 cm - 20 pers.
   20 cm - 16 pers.                                                    25 cm x 30 cm - 30 pers.
   25 cm - 25 pers.                                                    30 cm x 40 cm - 48 pers.
   30 cm - 36 pers.
   35 cm - 49 pers.

Rigtig god fornøjelse:-)