onsdag den 13. august 2014

Eskimois - Opskrift

Eskimo is!!! 
 Som dengang man som barn stod på tanken og ikke kunne vælge
 hvilken is man skulle have:-)) 
Jeg ved ikke hvordan I har det med solbær, men måske er det 
fordi at min mor havde tonsvis af solbærbuske og vi plukkede 
og plukkede og altid havde hj. lavet solbær saft eller 
i hvert fald til vi 3 tøser havde drukket det;-) 

Og solbær marmelade lavede hun også. 
Men sjovt nok er det ikke noget jeg har "taget" med mig 
da jeg forlod mit barndomshjem. 
Solbær, føj -eller ikke helt føj, men gået udenom har jeg. 
 Og så er det jo lidt skørt at jeg bare ELSKER ELSKER ELSKER 
kombinationen af solbær med is??? 

Men sådan har jeg det også med Ketchup, selvom det jo "bare" er tomater -
som jeg elsker, så hader jeg ketchup:-))
 Men any how, så har jeg spist en portion af den hjemmekørte Eskimo is
 og den bringer alle de barndomsminder tilbage:-) 
Prøv den, du vil ikke blive skuffet - I promise;-D
Når isbasen er kørt i enten ismaskine eller frosset uden og er klar, 
smeltes lidt mørk chokolade. 

Jeg har brugt ca. 100 gram mørk Callabaut, den skal tempereres - 
for letheds skyld kan man bruge Odense knapper.
Denne chokolade fordeles nemt i et lille cornet af bagepapir, 
for nemheds skyld kom jeg også solbærmarmeladen i et cornet. 

Jeg fordelte en god portion solbær og halvt så meget chokolade 
over halvdelen af isen og lavede swirls med en palet på højkant.

Resten af isen fordelte jeg ovenpå og endnu en omgang chokolade og solbær.
Har du ikke cornetter så er en teske lige så god.

Når du er tilfreds med isen skal den i fryseren i mindst 4 timer.
Velbekomme;-))

Verdens bedste kiksekage;-)

                              Her er opskriften på "Verdens bedste kiksekage"
                                             Og så skal den IKKE bages:-D

Dette skal du bruge:

1 dåse kondenseret mælk
300 g god mørk chokolade – jeg bruger
60-80% chokolade
50 g smør
1 nip salt
20 firkantede vaniljekiks
usaltede pistaciekerner

Sådan gør du:

Kom kondenseret mælk, hakket chokolade, smør og salt i en gryde
Smelt for svag varme imens du rører rundt til en ensartet masse
Tag gryden fra varmen og læg et lag chokolademasse i bunden af din form
Jeg bruger rugbrødsbageformen
Læg 4 - 5 kiks og igen et lag af din chokolademasse
Fortsæt – til formen er fyldt eller du næsten har brugt al chokoladen, resten skal nemlig på toppen:-)
Skal der nødder på kan de enten drysses på nu inden chokoladen er sat eller de kan drysses over når kagen er vendt ud. 

Her kan man så lime nødderne fast med et tyndt lag smeltet chokolade;-)

Stil nu formen på køl – gerne til dagen efter.
Jeg tager den ud ca. 30 min. før servering, så er den ikke stenhård:-)

Rigtig god fornøjelse og velbekomme:-)

18 års fødselsdag og en student

Terese fyldte 18 år og dagen efter blev storesøster Simone student.
Jeg fik æren af at lave begges kager:-))
 Denne kage indeholdt lagkagebunde penslet med 
hyldeblomstsaft, hyldeblomstfromage og skildpaddecreme.
Kagen er overtrukket med Funcakes fondant og
alle de små roser og hortensiaer
er lavet i Gumpaste.
Simone skulle have lidt cupcakes med på
Gymnasiet og en kage til Sankt Hans aften festen:-)
 Disse cupcakes er helt i den rød/hvide ånd-Red Velvet med 
cream cheese frosting:-)) Og små fondant huer.

 Studenterhuen bestod af
lyse lagkagebunde med 2 lag Gran Marnier 
fromage med stykker af hakket lys Marabou 
og en masse friske jordbær:-)
 Den var smurt op med neutral fromage
og overtrukket med Funcakes fondant.
Navnet er sprayet med guld spray fra PME.
Rosen er lavet i Gumpaste og er dustet med rosa fra Wilton.
 

tirsdag den 12. august 2014

Dåbskage kombineret med 7års fødselsdag :-)

Prinsesse dåbs- og fødselsdags kage til 2 prinsesser:-) 
Begge kjoler er lavet efter billeder af pigerne 
og kagen skulle være en "rigtig" prinsessekage. 
"Babyen" er lavet med siliconeformen fra First Impressions
og er dustet let med Skintone fra Sugar Flair.
Kjolen er formet efter kroppen og efter billede af 
den rigtige dåbskjole:-)
Ansigtet er lavet med en siliconeform som jeg har
ændret formen på for at ligne et barn.
Da det var tørt er det malet med lidt brun fødevare tusch
og øjnene er lavet af bitte små stykker 
hvid, blå og sort fondant:-) Et værre pillearbejde;-)
 Havde fået et billed af hvordan håret skulle sidde
så også her er det bittesmå stk fondant.
Billedet af ynglingskagen fra historien om Belle og Udyret, 
var inspirationen til denne kage:-) 
Lyslilla med pynt af hvid, sølv og lyserød, lige som 
en prinsessekage skal være;-)) 
De 3 kager består af chokoladelagkagebunde 
 penslet med Baileys og lagt sammen med vaniljefromage 
med stykker af hakket lys Marabou. 
Kagen set bagfra. De sølvfarvede "hjerte" scrolls er lavet med
en Wilton form og spraymalet med sølv fra PME.
Perlekanten er lavet med formen fra First Impressions.
Jeg var løbet tør for Satin Ice så denne her er 
overtrukket med Funcakes fondant.
 Det smager ikke så godt som Satin Ice, men dufter vildt godt:-) 
Kagerne er i 15cm, 20cm og 25cm og der var kage til 35pers.
Der er brugt kagedrums imellem hvert lag og de tykke
kagerør fra Poly-Dowels fra Uk.