Viser opslag med etiketten Bryllupskage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bryllupskage. Vis alle opslag

torsdag den 12. februar 2015

5 etager dansk/hollandsk bryllupskage

Bryllupskage til smukke Kristina og søde Pablo. 
Dansk/hollandsk tema, så møllen og havfruen, Lego og Klompen og tulipaner og 
margueritter var nøje udvalgt:-) 
Kagen er samlet på stedet så undskylder de ringe og få billeder, men kagen var IKKE 
glad for varmen i køkkenet, den kom hurtigt på køl;-) 
De 5 etager bestod af en hasselnøddebund, 2 lyse lagkagebunde, masser af friske hindbær i hindbærfromage og en lys Marabou chokoladecreme med stykker af mørk chokolade. 
Overtræk af Satin Ice og pynten af Gum Paste. 

Min 1. gang med tulipaner, havde lavet såå mange blade, men vi var knap så 
gode venner - må øve lidt på det til næste gang;-)) 
Flagkanten er sukkerprint:-) 
Nu håber jeg så bare at de to køkkendamer fik lidt hjælp til at få kagen sat ind til festen, 
den var godt nok tung:-)

Bryllupskage med pæoner.

Bryllupskage til Henriette og Kim:-)) Også en kage jeg lavede i sommers:-)
 Alle 5 kager, klar til køretur;-)
Lyse lagkagebunde penslet med Baileys og fyldt af friske brombær, hindbær og blåbær i skovbærfromage og et lag mørk chokolade creme. 
Smurt op med neutralfromage og overtræk af Satin Ice. Alle kager er sprayet med perlemor fra Pme. Blonderne er lavet med min nye Eternity måtte fra Cake Lace og er også sprayet med perlemor. 




De store pæoner er lavet på styrop kugle for at holde vægten nede og er dustet med lime grøn fra Sugarflair. 
         Det sorte brudepar på midterste kagen er printet på sukkerpapir og er klippet ud. 
                                          Den skulle ud på en times køretur derfor står den usamlet, 
                                               Jeg fik dette billede af kagen fra den smukke brud:-)

søndag den 18. januar 2015

Håbløst bagud, en af sommerens bryllupskager:-)

En af sommerens bryllupskager. Jeg har haft svært ved at nå mit arbejde, min uddannelse som børneyogalærer og så få lagt kager på min blog. Jeg må indrømme at det er meget nemmere lige at dele billeder fra mobil med Facebook, så vil du gerne se alle de ting jeg laver, så smut forbi min side på Facebook;-)
 Men jeg vil prøve at få lagt lidt mere ind her på bloggen og også opskrifter trænger vi vist til her;-))

Denne kage lavede jeg sidst i juli og var en kage bruden selv skulle hente og samle, det gik heldigvis godt og de var meget glade for deres kage:-)

To etager med blondekant på begge og så liljer på tråd på den øverste kage. Kagen består af lyse lagkagebunde med et lag hindbærfromage og et lag Toblerone creme. Kagerne er 25 og 30 cm i dia. og der er kage til 40 pers. 
Blonden er lavet med den prefarvede sorte masse fra Claire Bowman og er supernem at arbejde med Jeg tager lige lidt billeder af liljerne, de var overraskende nemme at lave. Men dog tidskrævende.




lørdag den 16. november 2013

Armina og Azimir´s bryllup

Armina og Azimir´s bryllupsdag blev ændret i sidste øjeblik pga. sygdom
                 i familien, så kagen til 120 pers. blev justeret ned til 45pers.


 Kagen i 3 etager. Hver kage er lagt sammen med 2 nøddebunde
og en lys lagkagebund, med et lag hindbærfromage og et 
lag mangofromage. Kagen er smurt op med en neutralfromage.
Hele kagen er airbrushet med hvid perlemor
før den har fået et lag sne-drys.

Blomsterne er alle lavet i Gumpaste og snefnug og blade
er lavet i Satin Ice fondant.
 Farvetemaet var hvid/sne, rosa og sølv.
De små sølvkugler er malet med spiselig metallic farve.
Roser og hortensia er dustet med rosa dusts.
Toppen er lavet på en kagedrum, så den kan 
gemmes, da alle blomsterne er lavet på tråd.
De tynde grene er wire omviklet med 
grønt blomsterbånd, dyppet i lim og
rullet i sneglimmer. 
Alt spiseligt selvfølgeligt:-)
 
De unge par havde en dejlig dag
og blev meget glade for deres kage:-)
Et stort tillykke smukke Armina og søde Azimir:-)

søndag den 11. august 2013

Mette og Mogens' bryllupsfest

Jeg kender Mette og Mogens igennem
min svigerfamilie og derfor fik jeg
æren af at lave kagen til deres bryllupsdag:-)

Jeg er en romantisk person og elsker bare
bryllupper og selvfølgelig, at lave kager;-)

Vi blev enige om at designet skulle være
hvidt med et strejf af rosa og sort.
Der er kager til 85 pers.
 De 5 kager indeholder lyse lagkage bunde med friske jordbær
i skovbærfromage og lys chokolade mousse.
 Nærbillede af roser, de er hvide som er dustet med lidt 
Rosa pulverfarve fra Sugarflair og lidt Snowflake. 
Bladene er dustet med Moss green fra Sugarflair
og Fern fra Squires Kitchen.
 De ville have en kage i 3 etager, men der
var ikke nok i den, derfor var der 2 ekstra kager:-)
Den sorte blonde var jeg skam uvenner med i en grad,
så den var ved at ende i skraldespanden.
Det er derfor at der ikke er blonde på siden af de to 
kager-det krøllede sig sammen og da jeg var ved
at løbe tør for fondant, kunne jeg ikke blive ved med at
overtrække om og om. "Af skade blir man klog" er der vist et
ordsprog der siger:-)) Øh, jep!
For ikke at nævne mine sorte fingre, det krævede
en halv bøtte sort pastafarve for at få den helt sort.
Det har jeg så prøvet, denne ene gang;-)
Toppynten var store roser med lidt hortensia
og blade. Hortensierne er grønne med lidt rosa dust.
Topkagen var 15 cm, midten 22,5 cm og bunden 30 cm. 
Ekstra kagerne var begge 25cm i Ø.

Også til desserten havde jeg en finger med.
85 stk pyntede cupcakes:-)
Det er en lækker svampet brownie toppet
med lidt lys chokolade trøffel. Jeg brugte
en sprøjtepose til at gi dem en klat, så "hatten"
havde lidt at sidde fast på;-)
 For at holde temaet, blev de mange kager pyntet
med en tophat med Diamond præg, sort blonde
og nogle med en prægning. Jeg har lavet rigtig
mange blomster de sidste dage;-)
Selvom jeg havde forberedt en masse "tophatte"
til cupcakesene, måtte jeg lave halvdelen om-
de havde fået mærker, streger og møg trælse
tryk fra at være lagt oven på hinanden i poser
med bagepapir imellem:-( Men det virkede,
skulle bare ikke have stakket dem;-)
Denne er præget med den samme Magic Decor
måtte, der er brugt til t lave den sorte blonde.
Jeg synes det gav en sød effekt og med de store
5-blads blomster, havde en lidt "vintage feel" 
som jeg er helt vild med.
 Det eneste billede jeg har af alle cupcakes, de skulle 
stilles op på mit acrylstativ-det i 6 etager,
og serveres til desserten sammen med is og frugt.
Jeg skal ud efter mit stativ lidt senere idag,
glæder mig så meget til at høre om Mette og Mogens' store dag:-)
 ---
Udover en masse ros og kram fik jeg også 3 flasker vin som tak
fordi de var så glade for kagerne:-)
Det er da dejligt!

lørdag den 12. maj 2012

Sølvbryllup

Tænk at have været gift i 25 år!!!
Mine børns dagplejer har været så heldig
og skal holde stor fest i aften.
Vi har et lidt specielt forhold til Pia:-)
- det var hende der trådte til da lillebror
meldte sin ankomst og farmand var ude og flyve-
og da jeg var indlagt med madforgiftning og en lille 
baby på 6 uger og manden SKULLE til Portugal! 
Ja, det er ikke en helt almindelig 
dagpleje vi har haft dér;-)
Farvetemaet er hvid, sort 
og selvfølgelig sølv.
De 3 hjertekager på stativet.
Sådan ser det ud;-)
Perlekanten er lavet ved at jeg først har
dustet sølv i formen og derefter formet 
dem i min First Impressions form.
 Tal og bogstaver er sprayet med Silver fra Pme.
Alle 3 kager indeholder 2 lyse lagkagebunde
og en mandelbund. Fyld er champagnemousse 
og jordbærfromage.
 Jeg har dustet roser og blade med Silver
Saturn fra Rainbow Dusts.
Alle de små blomster-centre er
sorte og sølv kugler og non prailles.
 De sorte snirkler er lange striber
jeg har formet på kagen.  Alt er fondant.
Er lidt vild med hvordan kagen kom til at se 
ud og sølvbruden er vildt glad:-)
Et kæmpe tillykke med den store dag 
Pia & Lars! Godt gået;-D

lørdag den 3. marts 2012

Bryllup med baby

Signe og Ronnie skulle først have været
gift i august men med en lille ny i maven
blev brylluppet fremrykket:-)
Da det var et lille intimt bryllup,
skulle jeg kun lave kage til 17 pers.
 Det store hjerte er 25cm og det lille er 15cm.
Kagen er lagt sammen af 3 lyse lagkagebunde 
med mangomousse smagt til med lime
og jordbærfromage.
 Begge kager er overtrukket med Wiltons
fondant og sprayet
med pearlspray fra Pme.
 For at pynten ikke var for "meget"
har jeg lavet nogle rosenblade og små
hortensia blomster som fyld mellem roserne.
 Roserne er lavet af flowerpaste som er dustet med 
Red fra Sugarflair og lidt pearldust.
 En anden vinkel med blomster :-)
Perlekanten er lavet med en mould
fra First impressions.
Den lille baby der sover på rosenblade er
lavet i en mould fra First impressions moulds.
Den er hudfarvet selvom det er umuligt at se 
på billedet!!! Jeg har brugt en lille pensel
for at definere hår og små folder, men 
det er svært at tage gode billeder 
uden sollys;-D
Jeg håber parret har haft en skøn og 
uforglemmelig dag og pøj, pøj med
den lille nye;-)

mandag den 19. december 2011

Kobberbryllup med Anemoner

12 1/2 års ægteskab skal da fejres og
vi skulle med som gæster til min venindes
og mandens kobberbryllup her til aften.
Jeg forhørte mig om jeg måtte lave en kage
og selvfølgelig måtte jeg det:-)
Nu har Jytte så også udbasuneret at siden
de flyttede over på "vores" vej har hun taget på-
altså hun meldte sig jo selv som prøvesmager og restespiser!!!
(det er vel ikke min fejl-vel?)
Men anyhow-denne kage skulle være med et strejf
af kobberfarve, så dette blev den til:
 Kagen indeholdt mazarinbunde hvor nederste bund
blev smurt med min hjemmelavede sylt med et lag
jordbærfromage og andet lag var champagnemousse.
Jeg ville gerne have et stilrent design og ville have
en vinterblomst på kagen også.
Da jeg var hos blomsterhandleren og bestille
en buket til idag, fik vi en lille snak om hvad slags
der kunne bruges og valget faldt på en anemone.
Jeg har brugt mit valmue udstikkesæt og 
silicone blad præger til hvert blad. Har lagt dem til 
tørring et par timer, lige nok til at de holder faconen
før de er sat sammen blad for blad. Til slut
fik de et lille sort blomstercentrum og blev dustet
med pearl ivory fra Sugarflair.
 Jeg blev lidt glad da en af de andre gæster sagde:
det er nogle flotte anemoner du har lavet!!!
Hun var så gartner, men kunne da se hvad de skulle ligne:-)
 Kagen fra bagsiden. Hele kagen er sprayet med 
pearl fra Pme og den kobberfarvede perlekant
er dustet med Copper sheen og Bronce fra Sugarflair.
 Alt er spiseligt og alt pynt er i fondant og flowerpaste.
Vi var ca. 40 personer og der var
over halvdelen af den nederste kage tilbage.
De blev glade for kagen og vi havde en dejlig aften 
med rigtig god mad og dejligt selskab:-))