Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2013

Harekillinger og påskeæg

Helt impulsivt fik vi gæster til en dejlig
påskefrokost/aften og jeg havde lige lavet
"rom kugledej".
Derfor måtte jeg lige prøve at lave
nogle små søde ting til desserten.

 Jeg havde ca. 800 g chokoladekage
der blev smulret i en skål, tilsatte chokoladeganache af 
250 g fløde og 250 g lys Callabaut chokolade og ca. 1/2
dl Malibu rom.
Æggene er romkugledej dyppet i mørk chokolade
og penslet med små hvide chokolade dråber:-)
Det blev formet til store æg og sat på køl 
for at stivne. Efter en times tid i køleren
rullede jeg marcipan ud og skar et stykke
der passede til ægget og pakkede det ind.
Derefter penslede jeg hvid chokolade på
så det lignede pels og lavede hale, ører og ben
af marcipan og gav dem et lag hvid chokolade.
Øjne er sorte dragékugler og næsen er fondant:-)
Sådan så den ud indeni - 
vi fik vaniljeis, friske jordbær og 
lun Dulce de Lerche til:-)

Den klat kage der ligger uden "indpakning"
er også "romkugledej" - bortset fra
at jeg lavede lidt med Baileys;-)

   God Påske!

 

søndag den 17. marts 2013

Mrs. Hippo på spa ophold

En "tak fordi du er min mor" kage:-)
Christina ville overraske sin mor, der altid tænker
på alle andre, med en helt speciel kage.
Gaven var et Spa ophold, så derfor
skulle det jo være kagens tema:-)
 Kagen er 2 lag med hver 3 tykke chokoladebunde
smurt og lagt sammen med Nutella.
 Hele kagen er overtrukket med Wiltons chokolade fondant.
De små sorte "spa" sten er sprayet med en Glace 
spray så de var blanke;-)
Fru Hippo er lavet i Wiltons gumpaste
og alle de små bobler er rullet en efter en efter en...
 Jeg har lavet hele toppen på et cakeboard
så det er lige til at løfte af og evt. gemme:-)
Sikke da et sagligt blik!
 Alle boblerne er tilsidst "malet" med piping gel
med lidt hvid glimmer i, så det ligner skum:-)
 Træ-effekten har jeg fået ved at rulle med en træ præger
først og så skåret brædder med søm huller.
De to bånd er malet med en Dark Silver metal farve efter
de er sat på kagen.
Håndklæderne er præget med en lille rosenmåtte:-)
Små frangipani blomster i pink og hvid
fuldender kagens udtryk.
  Årh, hvem der lå dér og nød livet;-)

søndag den 20. januar 2013

Ikke en prinsesse dåbskage:-)

En af veninderne kom sent i tanke om,
at niecen skulle have en dåbskage til
barnedåben i dag. 
Så da jeg kom hjem fra Sjælland Cake Show
i aftes kl. 17, skulle jeg sørme lige bage, smøre,
overtrække og pynte en kage-nå ja, og lave pynten:-)

Behøver jeg sige at klokken var 3 før jeg fandt min seng? ;-)

Det eneste oppefra men med blitz:-)
 Den måtte ikke være "prinsesset" så den
blev med lidt små dyr og blomster,
og kanten er med krokopræg.
 Kagen er 2 bunde Min bedste chokoladekage
smurt med jordbærsylt og en jordbærfromage.
Overtræk er Wiltons fondant og de to små dyr og 
blomsterne er lavet i Gumpaste også fra Wilton:-)
 Jeg syntes at den manglede noget, 
derfor holder Giraffen og Elefanten
lidt balloner.
 Billedet har jeg selv printet på Norbaks
sukkerpapir, der er utroligt stærkt og kan 
skæres og klippes i:-) 
Nu er jeg bare så spændt på at høre hvad forældrene sagde 
om kagen til den lille "prinsesse" :-))


søndag den 30. september 2012

Jugledyr dåbskagen

Lucas har fået sit navn i kirken idag og
skulle da have en kage til desserten:-)
 Kagen består af 2 tykke bunde Min bedste 
chokoladekage med et lag jordbærfromage
 smagt til med lime.
 Billedet er fra eget "printeri" og alt pynt
er lavet af Wiltons fondant.
 En lille slange...sssss
 Baby giraffen er jeg selv godt tilfreds med:-)
 Den lille frække abekat! 
Lavet af chokolade fondant-Wiltons.
Baby Dumbo der flader ud:-)
 Skal også lige ses fra siden-den var ca. 8cm høj.
 Aben var ca. 6 cm høj og halen lidt længere;-)
Dumbo var ca. 8 cm lang og 5 cm bred.

lørdag den 16. juli 2011

Bryllupskage med Road racing tema

Sikke en skøn dag Marlene & Jeppe skal giftes.
Denne kage skulle være ret utraditionel,
da gommen er bidt af motercykler og ræs!
Kagerne er lagt sammen af 3 lagkagebunde
(den fra Othello-opskriften) 
med et lag friske jordbær på bunden,
jordbærfromage og øverst et lag
toblerone creme. De blev overtrukket
med Wiltons fondant og som noget nyt,
har jeg sprayet dem grønne med 
Wiltons sprayfarve.
Begge kager måler 28x38cm.
 Dette skal forestille Jyllandsringen!
Brudeparret med deres hund
(synes nu mere det ligner en gris):o))
 Set oppefra... "Gruset" som ligger i 
svingene er bare rørsukker...
 Kanten skal forestille den barriere 
som omgiver banen. Datoen er for
deres vielse på rådhuset sidste år:o))
Nærbilled af små rød/hvide dæk og -
ja, hvad hedder den kant som ligger inde
i svingene(det blå/hvide)??
Brudeparret tæt på, er ved at lære det
med at lave mennesker;o))
 Kjolen fik lidt perlemorsspray og
Jeppes sko fik lidt clear spray. Kanten
rundt om begge kager er royal icing.
Gommens firma skulle selvfølgelig også
med på kagen. Podiet hvor man ellers får
sin medalje, blev til en skammel idag ;-)

Der var bare ingen som fortalte mig at 
den grønne farve nu er over det meste af
mit køkken selvom jeg afskærmede kagen
mens jeg trykkede på spraydimsen...
Nå, rengøring forude;-)

onsdag den 23. februar 2011

Sleepy dragon

I dag har min søn haft besøg af hans stue i børnehaven.
Han ved godt hvad han vil have, så da jeg spurgte om
hvad vi skulle lave som kage, kom det promte:
En drage!!!
Nå ja, hvad ellers kan jeg så tænke, da drengen
ÆÆÆÆÆÆlsker drager, dinoer og alle den slags væsner.
 Kagen blev lavet i nat da jeg var til et møde
og kom sent hjem. Men synes da den blev
meget sød, selvom mine øjne og hænder
var usansynlig trætte kl. et i nat.
Kagen er min bedste chokoladekage smurt
med Nutella og den evige fondant.
Den trætte lille drage har jeg formet med 
en siliconeform jeg købte på Cake International
i Birmingham i november sidste år.

lørdag den 16. oktober 2010

My little pony bog



Laura skal have denne bogkage som en overraskelse
til hendes fødselsdag.
Det er den gode gamle "klassen-time" chokoladekage
smurt med nutella og overtræk og
pynt er som altid fondant.
Hjertelig tillykke med dagen;-)

søndag den 9. maj 2010

Orkide og heste konfirmationskage



Emma skal konfirmeres i dag og skal have denne stilrene kage til festen. Da hun er en ridepige var der kun en rigtig figur at sætte  på toppen, en kopi af ridevennen!
Der er kage til 50 pers. og de to øverste lag indeholder: Mazarinbunde med tranebærfromage tilsat limesaft  og mandel/pistaciefromage. Den store kage inderholder også mazarinbunde men med passionsfrugtfromage og mangomousse fyld.
De er overtrukket med fondant (den mellemste er præget med en blomstermåtte) og da indbydelsen og borddækning er i lyserød, mørk pink og brædt orange, er orkider og sommerfugle dustet i samme farvetoner.
Et stort TILLYKKE med dagen, kære Emma.

fredag den 12. februar 2010

Dinosauruskage



Min søn blir 5 i næste uge men pga. vinterferien holdt
vi fødselsdag i børnehaven idag.
Vi havde planlagt en Dino-fest så kagen
skulle jo også være med de seje dino`er!
Oliver har flere bøger med dino og T-rex er favoritten.
Det er min "hemmelige" gulerodskage
som er smurt med citronfrosting.
Navn, dinoer og skelettet er lavet af fondant
og har fået liv med farver og pensel.
Ungerne syntes den var rigtig sej,
hvad mere kan man ønske sig?

tirsdag den 29. september 2009

Slangekagen


Dorthe skulle også have en kage med slanger
så de fik deres egen kage!
Denne lagkage består af chokolademarcipan bunde
med kokoscreme og hindbærmousse.
Smurt med chokoladefromage, pynt og
overtræk af fondant.

Hestekagen



Dorthe har fødselsdag og vil gerne ha en kage med
nogle dyr. Da hun elsker heste og har passet grise
faldt valget naturligt på de to dyr.
Lagkagen består af mandelbunde med
skildpaddecreme og hindbærmousse.
Smurt med mandelfromage, pynt og overtræk i fondant.