Viser opslag med etiketten Kobberbryllup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kobberbryllup. Vis alle opslag

søndag den 9. juni 2013

Kobberbryllup og en lille fødselsdagskage:-)

Så kom dagen for Gitte og Walther´s kobberbryllup:-)

I al hemmelighed aftalte Gitte og jeg at Walther skulle have en 
lille kage med fødselsdagstema også.


 Alle 4 kager er med samme indhold:
Lyse lagkagebunde, jordbærfromage og 
champagnefromage.
Gitte ville gerne have røde roser og selvfølgelig
noget kobberfarvet pynt:-)
Kagerne er overtrukket med Satin Ice og 
roserne er lavet i rød fondant tilsat Tylose pulver.
Da de var tørre nok til at håndtere, fik de en 
omgang dust med "Red" fra Sugarflair.
Alle de grønne blade, stængler og calyxer
er dustet med lidt "Moss green og "Spring green"
også fra Sugarflair.
De små hjerter på siden af kagen,
perlekanten, navn og årstal er dustet
med "Copper sheen" fra Sugarflair.
Her er lige et nærbillede af roserne:-))
Her kommer så den lille kage specielt til
"kobbergommen" ;-)
 Denne kage er også overtrukket med Satin Ice 
og alle billederne er print på sukkerpapir.
 Det er Walther i midten af billedet:-))
Der skulle også have været et cykel hjul
på kagen, men det knak for mig, da jeg ville stille
det op af kagens side:-(((
 Så han kan "græde over spildt øl" hvis han vil;-))
Tillykke med dagen til jer to:-))

mandag den 19. december 2011

Kobberbryllup med Anemoner

12 1/2 års ægteskab skal da fejres og
vi skulle med som gæster til min venindes
og mandens kobberbryllup her til aften.
Jeg forhørte mig om jeg måtte lave en kage
og selvfølgelig måtte jeg det:-)
Nu har Jytte så også udbasuneret at siden
de flyttede over på "vores" vej har hun taget på-
altså hun meldte sig jo selv som prøvesmager og restespiser!!!
(det er vel ikke min fejl-vel?)
Men anyhow-denne kage skulle være med et strejf
af kobberfarve, så dette blev den til:
 Kagen indeholdt mazarinbunde hvor nederste bund
blev smurt med min hjemmelavede sylt med et lag
jordbærfromage og andet lag var champagnemousse.
Jeg ville gerne have et stilrent design og ville have
en vinterblomst på kagen også.
Da jeg var hos blomsterhandleren og bestille
en buket til idag, fik vi en lille snak om hvad slags
der kunne bruges og valget faldt på en anemone.
Jeg har brugt mit valmue udstikkesæt og 
silicone blad præger til hvert blad. Har lagt dem til 
tørring et par timer, lige nok til at de holder faconen
før de er sat sammen blad for blad. Til slut
fik de et lille sort blomstercentrum og blev dustet
med pearl ivory fra Sugarflair.
 Jeg blev lidt glad da en af de andre gæster sagde:
det er nogle flotte anemoner du har lavet!!!
Hun var så gartner, men kunne da se hvad de skulle ligne:-)
 Kagen fra bagsiden. Hele kagen er sprayet med 
pearl fra Pme og den kobberfarvede perlekant
er dustet med Copper sheen og Bronce fra Sugarflair.
 Alt er spiseligt og alt pynt er i fondant og flowerpaste.
Vi var ca. 40 personer og der var
over halvdelen af den nederste kage tilbage.
De blev glade for kagen og vi havde en dejlig aften 
med rigtig god mad og dejligt selskab:-))

tirsdag den 12. januar 2010

Kobberbryllupskage




Min hjerteveninde, Henriette og hendes mand Kenn
fejrede kobberbryllup idag.
Så lavede denne kage til dem og alle gæsterne.
Den består af vaniliebunde med hindbærmousse
og tobleronecreme.
Som altid overtræk og pynt i fondant.
Tal, hjerter og monogram blev malet med
en specielt indkøbt coppersheen farve.
Håber I havde en dejlig minderig dag;0)