lørdag den 9. juli 2011

"Topmodel" dukkekage

Louise er min store datters veninde og holder
pigefødselsdag for veninderne i dag.
Og når pink er favorit farven og Topmodel,
altså de der blade, bøger og tegnesager-
ikke de levende Topmodeller!
er det store legeemne, så skulle jeg da 
levere en Topmodel-look alike kage.
Der findes bare ikke dukker,-endnu!!!
Så kagen blev lavet med en Barbie som ligner fødselaren:o)
 Kagen en lagt sammen af 4 tykke bunde af den
bedste chokoladekage, smurt med Nutella.
Et sikkert børnehit!!!
 Pga. glimmeroverdelen, er der et stykke fondant
rundt om"Louises" hofteparti, det skal ikke spises,
da det der glimmer nok ikke er beregnet til indtagelse;o)
 Denne Barbiedukke er "født" med en flot
guld-glimmer overdel, som udgjorde toppen.
Det ser ud som om kage sveder, men det
er pga kagen fik lidt perlemorsspray fra PME:o)
Dette tog jeg med blitz for at vise de "rigtige" farver!
Ikke at de andre billeder er forkerte, men kagen
var mere klar i farven end dem uden blitz viser.
Nærbilled af flæserne, lyst forneden og mørk foroven:o) 
Navnet er lavet med nyeste udstikker fra Clickstiks.
Nærbilled af sløjfen, som bare er små 
stykker fondant jeg har sat sammen i en klynge.


Sådan som Louises ansigt lyste op, da hun så kagen
var al den tak jeg behøver:o))
Tillykke med dagen , sveske...

lørdag den 25. juni 2011

Bryllupskage med roser & monogram

Janni og Anders siger JA til hinanden i dag
og dette er deres monogram som går igen på det hele,
og selvfølgelig også på kagen!

Kagen består af luftige lagkagebunde med vanilje
med et lag jordbærfromage og et lag tobleronecreme.
Jeg har smurt op med en neutralfromage
og overtrukket med Wiltons fondant.
Alle roser og alle 5 kager er sprayet med
perlemor fra PME. Kagerne er 8cm høje.
 De 3 kager på Wiltons hjertestativ er
15cm, 25cm og 35cm store.
De 2 ekstra hjerter er også 35cm store.

Topkagen med roser i creme og rosa.
Midterkagen med monogram.
Monogrammer er håndtegnet efter parrets
eget design.

Bundkagen også med monogram og roser.
Alle kager har små hjerter på siden og perlekant.

De 2 ekstra kager med monogrammet og
pga den runde plade ( Alle hjerteplader er udsolgt)
måtte de små roser sidde lidt anderledes end på 
de andre 3 kager.  Uden at "ødelægge" den
romantiske og klassiske stil:o))
Der er kage nok til 90 personer.

Stort tillykke med dagen, Janni & Anders ;-)

mandag den 20. juni 2011

Othello kage-opskrift


 Othello-lagkage

Denne opskrift fik jeg på teknisk skole
og det er den helt klassiske udgave!
Lagkagebunde 2 bunde:
114g æg
94g sukker
64g hvedemel
29g stivelse
2g bagepulver

Ved brug af tempererede ingredienser opnås en mere ensartet 
opbagning og et flottere resultat.

Sukker varmes let op i ovnen og piskes med æggene til størst volumen, ca. 8-10min.
Mel, stivelse og bagepulver sigtes og mænges i æggemassen.
Bages ved ca. 210grader i ca. 7min på varmluft.
Når de er bagt, drysses de med sukker. Kan afkøles på køl.
 Når sukker/æg piskes "varmt" giver det en større oppiskning, tilgengæld bliver bundene hurtigere tørre. Jeg laver det altid med tempererede råvarer og det bliver nogle saftige bunde der godt kan stå et par dage:o)

Det er svært at lave en så lille portion -derfor er denne portion til en bund og 15 napoleonshatte!
Linsebund 1 bund:
250g mel
145g flormelis
195g margarine (koldt)smør kan også bruges!
38g æg 

 Alle ingredienser røres til en samlet dej, lægges på køl indtil det skal udrulles
i ca. 3mm tykkelse og prikkes med et "pindsvin" eller gaffel
og bages ved ca. 200 grader i ca. 7 min. Afkøles.

Koge konditorcreme til en lagkage: Laves dagen før eller mindst 3 timer før brug.
1/2 L. sødmælk
35g maizena
1 æg
50g sukker
1 Vaniljestang

De 4 dl mælk varmes op til ca. 95 grader. Maizena, ægget og den sidste dl mælk røres sammen
og piskes i den varme mælk. Piskes godt igennem og når det begynder at stivne, tages gryden fra varmen og sukkeret med vaniljen piskes i.  Husk at røre i mælken så den ikke brænder på!
Ellers får den smag af brændt mælk :-(

Jeg hælder cremen i en frysepose og lægger den i fryseren i ca. 15-30 min. Derefter på køl til den bruges.

Jeg pisker 1/2 L. piskefløde til skum og blander med cremen. Så er den klar til brug!

Marcipankanten:
50g marcipan (figurgrov)
7,5g glukose (Morten Heibergs fra Kvickly)
43g flormelis

Det hele æltes godt sammen og opbevares i en lufttæt pose i rumtemp.

Når kagen skal samles er det lettest i den ring som bundene er udstukket med.
Linsebund, et lag creme, lagkagebund, creme igen og tilsidst en lagkagebund.
Kakaoglasur laves (tyk)og hældes over toppen. Lad det stivne og rul den
udskårne marcipankant om kagen og pynt med en flødeskums-roset langs kanten.   
Og nyd nu din lækre kage :o)



Til Napoleonshatte udstikkes linsedejen ca.3-4mm tykt med den størrelse man synes.
Midt på lægges der en kugle kransekagemasse, dejen trykkes om kuglen  med 3
fingre og bages ca. 8 min på 200 grader/varmluft.

Kransekagemasse til Napoleonshatte:
375g Kranse XX (marcipan kan også bruges)
150g sukker
æggehvide (den mængde der er passende, så massen er fast/samlet)

Marcipan og sukker æltes sammen og æggehvide tilsættes lidt efter lidt.
Massen må ikke blive for blød(så flyder den ud ved bagning).

Rigtig god fornøjelse :o)

lørdag den 11. juni 2011

Anderledes bryllupskage

Idag skal Ida Marie & Peter smedes sammen
og jeg fik lov til at lave deres kage (r)!
De ville gerne have Othellolagkager
og da de bliver 70 personer blev det til
hele 10 styks kager.
 Huskede lige at tage et billed af de sidste 
3 inden de røg tilbage på køl.
De er lavet af en linsebund, 2 lagkagebunde 
og en hjemmelavet konditor-koge creme
med flødeskum i forholdet 2:1.
Her er en tæt på, monogrammet
er lavet med 2cm bogstaver.
Kanten er marcipan og tilslut
en fløderoset kant. 
Disse kager er ikke helt klassiske,
da bunden blev smurt med en
hjemmelavet jordbær/vanilje
marmelade.

lørdag den 4. juni 2011

Prinsesse dukke kage

Det var jo ikke lige i dag at jeg gad lave kage,
det var nu heller ikke meningen! 
Men da Anja's piger er syge kunne
hun ikke komme og lære at lave en dukkekage.
Kagen er en chokoladekage som Anja selv bagte
og jeg skulle bistå med tilblivelsen af en rigtig 
prinsessekage til Amalies 4 års fødselsdag.
Eneste krav var at den skulle være lilla og lyserød:

Dukken er en Askepot som passer perfekt til kjolen:o)


Jeg har længe ville lave noget med flæser og 
da jeg fik helt frie hænder, måtte jeg jo lave 
flæser i metervis:o)

Skørtet er lavet af 5 forskellige toner
lilla, overdelen er præget med en
blomsterrulle og blomsten på 
skærftet er lavet af to små blomster 
og en drageekugle i sølv.
Håber at Amalie elsker denne kage, 
ligeså meget som mine egne piger gør;o)

torsdag den 26. maj 2011

Phineas & Ferb

Nu er det så tid til Jeppe's 8.
fødselsdag og ønsket var de elskede:
Phineas og Ferb!!!
Kagen består af Min bedste chokoladekage
i to lag med et lag tyk, tyk Nutella i midten;o)

 Træet er lavet af en tyk stamme med et træ-grillspyd
for at holde balancen:o)
Kronen er først en del store klumper
hvorpå jeg har sat store og små calyx.
Drengene sidder under træet og planlægger!!!
 Phineas med det trekantede hoved og Ferb med det lange:o)
"Jeg ved hvad vi skal lave idag!!!"


Hav en skøn dag med vennerne, Jeppe;-)

søndag den 22. maj 2011

Baby shower cake

Sandy skulle holde baby-shower for en veninde,
så jeg fik endelig lov til at lave en "baby"kage.
Jeg fik det at vide i tirsdags, så med arbejde, besøg af min familie
og en tur i Legoland, var dette hvad jeg kunne nå.
Heldigvis var Sandy meget tilfreds:o)
Der var kokos-cupcakes med Wiltons frosting,
cake balls, halvt med White Chocolate mud cake og
halvt med Den bedste chokoladekage, begge rørt med
cream cheese frosting med lidt lime.
Små vandbakkelser med den hjemmelavede jordbærsylt
og hvid chokolade fromage.

Kagen bestod af mazarinbunde med lys
Callebaut chokolade mousse og 
passionsfrugt fromage. Kagen er overtrukket 
med Wiltons fondant og jeg tror det er mit nye
favorit fondant mærke! 
De små sutter, flasker og sikkerhedsnåle
er lavet med Patchwork cutters udstikkere.

Jeg lavede faktisk 2 babyer i min First 
Impressions form, men tidligt lørdag morgen, 
syntes min søn at han ville spise "babyen"!!!
Heldigvis var der ikke andet der fristede,
og han rør vist aldrig nogle af de ting
jeg laver til kager, igen;o)

fredag den 20. maj 2011

Fugl Fønix konfirmationskagen

Så oprandt Amalies store dag:o)
Hun er stor fan af Harry Potter og
derfor havde jeg frie hænder, 
eneste krav var "noget med Harry Potter".

Jeg søgte lidt rundt omkring og fandt et
stort billed af fugl Fønix og tænkte:
JA, selvfølgelig!!!
Hvordan gør man en HP kage "piget"
og med farven blå, som den "røde tråd"?
Dette er mit forslag til en piget HP kage:o)


  Kagen består af mazarinbunde
med lag af lys Callebaut chokomousse
og passionsfrugtfromage.
Jeg har håndmodelleret alle dele og 
alt er spiseligt. Jeg overtrak kagerne
med Wiltons fondant og har brugt Sugerflairs
farver. Nogle af de små blomster er dustet
med Rainbow dust og Sugarflair.
 Sorting hat tæt på...
 Hva med lidt polyjuice? ;o)
Kagen var til 30 personer i str. 15cm og 30cm.

Jeg håber du får en helt igennem skøn dag
søde Amalie.

fredag den 6. maj 2011

Hallo Kitty i forårs-blomst

Caroline fylder 5 år og skal
have besøg af børnehaven i dag.
Ønsket var en Kitty i lilla,
dette blev udfaldet:



Kagen består af to chokoladebunde med 
ren Nutella imellem:o)
Rigtig god fest, Caroline;-)

søndag den 1. maj 2011

Arsenal konfirmation

Nu begynder konfirmationerne
og jeg fik lov at lave kagen til 
Frederiks store dag:o)
Han er en stor Arsenal fan og 
idolet er nr. 14, Theo Walcott.
Efter at have googlet nettet for Arsenals
hjemmebane tøj blev designet dette:



 Kagen består af to tykke chokoladebunde
med et tykt lag Dumleganache.
Dette er den også smurt med og overtrukket
af Wiltons fondant farvet med 
Xmas green fra Sugarflair.
Græskanten er royal icing.
Håber du får en uforglemmelig dag, Frederik:o)