onsdag den 31. juli 2013

Studenter hue til Mia

Ups!!!

Jeg har da været bagud med at få lagt de seneste
kager ind på bloggen, så der kommer et par kager i rap:-))

Min søde kollega's datter, Mia blev student og skulle
have en kage til festen.
Den rektangulære kage bestod af mazarinbunde  
med friske hyldeblomst marinerede 
jordbær og hyldeblomst fromage.
Den lille hue er 15 cm Ø og bestod af 2 
Red velvet bunde med et lag Ricotta/lime fromage.
Den store rose er lavet på wire
som er omviklet med blomster tape.
Roser er dustet med en blanding af Poppy Red 
og Claret for at få den meget mørke,
 lidt fløjlsagtige røde farve.
Bladene er dustet med lidt Moss Green 
 fra Sugarflair.
Pynt og overtræk er i Wilton fondant.
 Navn og skrift er sprayet med "Guld" spray fra PME.
Det bordeaux bånd er farvet med Claret
fra Sugarflair.

Efter festen fortalte min Kollega, at Mia har gemt
den røde rose og at det tog lidt tid før de kunne 
få lov at spise kagen, da mange liiige skulle have et billede:-)


lørdag den 20. juli 2013

Jordbær/hyldeblomst syltetøj


Her er min sommer favorit, når hylden blomstre:-))

Lækker hjemmelavet jordbær/hyldeblomst marmelade med kun halvt så meget sukker som normalt;-))

Sådan gør du:

2,5kg friske danske jordbær-skylles og halveres

ca. 10-15 blomsterskærme frisk udsprunget hyldeblomster- jeg skyller dem ikke, men ryster dem godt for små dyr

1,250 g Syltesukker

1 brev Rød Melatin til marmelade

ca. 2 spiseske fuld sukker - til at blande Melatinen med.


Jordbær og syltesukker bringes i kog i en stor gryde, der røres og skummes for urenheder.

Jeg stavblender de største jordbær, da min familie helst vil have uden bær:-) Dette vælger man jo selv.



Blomsterskærme klippes af den store stængel og kommes i gryden. Der skummes efter behov.


Jeg lader min marmelade småkoge i ca. 5 min, før jeg hælder lidt af Melatinsukkeret i og rører, resten kommes i efter hvor fast man vil have sin marmelade:-) 



Marmeladen skal koge i 2 min. efter Melatin er kommet i gryden.

Jeg bruger et helt brev, igen efter familiens ønske, så den bliver på brødet:-))

Mine glas er vaskede, skoldede og skyllet i Atamon, før de bliver fyldt op med denne lækre sommer marmelade:-))



Velbekomme.... Og rigtig god sommer:-)

lørdag den 22. juni 2013

Opskrift på Hindbærmousse

For mange år siden, længe før jeg begyndte på alt det her "kage-halløj", købte jeg en bog: Byens bedste kager af Rikke Gryberg. 
Den er blevet brugt rigtig meget over årene og her er hendes opskrift på Hindbærmousse.

Hindbærmousse til 8 personer:

6 blade husblas
150g friske eller frosne hindbær
150g rørsukker
6 stk (150g) past. æggeblommer
7 dl piskefløde

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker i ca. 10 min. til en luftig æggesnaps.
Blend hindbær til en purè i en maskine eller med stavblender. Giv altid hindbær et opkog først!
Udblød husblas i koldt vand i 10 min. 
Vrid vandet fra og kom det i en gryde med hindbærpurèen.
Varm det hele op til ca. 45 grader, det må ikke koge. 
Tag gryden af varmen og vend æggesnapsen i lidt efter lidt.

Moussen er nu klar til støbning. Den kan støbes med en bund i ringen 
eller som en dessert alene.
Jeg bruger altid kageplast indeni mine forme, både når jeg 
lægger kager sammen og til desserter. 

Stilles på køl eller i fryseren i et par timer, så er den klar:-)

Det er kagen i midten, opskriften er brugt til, her med en hasselnødde bund 
og høvlet hvid chokolade.

Rigtig god fornøjelse:-)



Opskrift- Lyse lagkagebunde

Dette er min opskrift på alm. lagkagebunde:-)
Herhjemme bruges de tit til fødselsdagslagkagen og er både nemme
og hurtige at lave. Meget, meget bedre end købte bunde;-)

Opskrift til 3 tynde bunde i rund 25cm Ø:

300g blødt smør- Jeg bruger altid Lurpak, faktisk er dèt det eneste smør jeg bruger:-) 
300g sukker
6 store æg- str. m ville jeg bruge 7 stk af:-)
300g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vanilje eller korn af en hel stang

Sådan gør du:

Smør, vanilje og sukker piskes let og luftigt. 
Rør æg i et af gangen.

Mel og bagepulver sigtes og vendes i massen .

Jeg bruger sprayfedt til at smøre mine forme, men de kan smøres med
margarine eller smør også:-)  Jeg klipper en bund af bagepapir jeg lægger i formen og sprayer det let, før dejen kommes i formen.

Jeg bager altid en bund af gangen, dels har jeg aldrig en bund der er skæv eller går i stykker-
dels fordi det er meget nemmere og mine bunde er lige tykke/tynde:-)

Bunde bages i en forvarmet ovn, med varmluft på 200grader- uden varmluft er det 220grader.

De skal kun lige tage farve og skal give efter ved et let tryk. Bagetiden er ca. 6 min. (i min ovn)

For at lave bunde lige tykke, bruger jeg en opøser, så ved jeg om hvor mange "skefulde" hver bund skal have:-)) Men vi har jo alle vores små ting, for at gøre det lettere for os selv, ikke? :-))

Disse lagkagebunde er skønne og lette og bliver absolut ikke dårligere af at få lagt lidt frisk frugt lagt på eller blive stænket med lidt sprut.

Rigtig god fornøjelse:-)

søndag den 9. juni 2013

Kobberbryllup og en lille fødselsdagskage:-)

Så kom dagen for Gitte og Walther´s kobberbryllup:-)

I al hemmelighed aftalte Gitte og jeg at Walther skulle have en 
lille kage med fødselsdagstema også.


 Alle 4 kager er med samme indhold:
Lyse lagkagebunde, jordbærfromage og 
champagnefromage.
Gitte ville gerne have røde roser og selvfølgelig
noget kobberfarvet pynt:-)
Kagerne er overtrukket med Satin Ice og 
roserne er lavet i rød fondant tilsat Tylose pulver.
Da de var tørre nok til at håndtere, fik de en 
omgang dust med "Red" fra Sugarflair.
Alle de grønne blade, stængler og calyxer
er dustet med lidt "Moss green og "Spring green"
også fra Sugarflair.
De små hjerter på siden af kagen,
perlekanten, navn og årstal er dustet
med "Copper sheen" fra Sugarflair.
Her er lige et nærbillede af roserne:-))
Her kommer så den lille kage specielt til
"kobbergommen" ;-)
 Denne kage er også overtrukket med Satin Ice 
og alle billederne er print på sukkerpapir.
 Det er Walther i midten af billedet:-))
Der skulle også have været et cykel hjul
på kagen, men det knak for mig, da jeg ville stille
det op af kagens side:-(((
 Så han kan "græde over spildt øl" hvis han vil;-))
Tillykke med dagen til jer to:-))

tirsdag den 16. april 2013

Justin Bieber konfirmation

Natasja er total vild med Justin
så konfirmationskagen kunne
kun være med et billede af ham:-)
Vi har vel alle haft optil flere idoler
så den var jeg med på;-))
 Kagen er lagt sammen af to tykke chokolade
bunde med friske jordbær på bunden og
 et tykt lag limefromage. Kagen er smurt op med 
neutralfromage og overtrækket er Satin Ice.
 Farvetemaet var lilla og der skulle 15 stk. cupcakes 
med til kagen, da der var en del børn.
Chocolate chip cupcakes med 
chokoladefrosting med Nutella.
Lilla anemoner, roser, hortensia
og sommerfugle:-)
Microfonen er lavet af fondant
og har tørret i flere dage for at holde 
faconen. Den blev sprayet med glacespray før jeg
dryssede sølv glitter fra Rainbow Dusts over.
Der er et lille grillspyd i håndtaget:-)
Anemoner lavet med en femblads udstikker
og har "ball'et" kanterne, så den får liv og bevægelse.
Kanterne er dustet med en mørk lilla pulverfarve
fra Squires Kitchen. 
 De små noder er små Wafers, jeg fandt i UK.
Det er bare at sætte dem fast på kagen med lidt lim;-)

Natasja havde en skøn dag og var vild med sin kage:-)

torsdag den 11. april 2013

Konfirmations Twilight bog

Jeg er lige lidt bagud med at ligge billeder ind her 
på bloggen men denne kage lavede jeg til 
Sille's konfirmation søndag d. 7 april.
 Kagen består af 2 tykke bunde af
"Min bedste chokoladekage" og de to
buer er bagt i min store bogform.
 Kagen var 10cm høj på højeste sted
og var lagt sammen med en chokoladecreme
ala Nutella og smurt op med 1:1 chokolade ganache.
 Begge sider er et kageprint, denne tekst har jeg
ændret lidt på, så der stod Sille
(som er konfirmandinden) istedet for Bella:-)
Jeg fandt dette billede sådan her
og har downloadet Vampire fonten
 -Twilight skriften og har sat teksten ind.
Øjnene er malet med lidt Christmas Red
fra Wilton blandet med lidt Vodka.
Originalen af dette billede var i blå farver, så fik ændret 
farvemætningen  så det kunne passe til det andet.
Digtet har jeg fundet under Twilight Qoutes og
har skrevet det ind med samme skrifttype.
 Kagen set nedefra med den røde skakbrik:-)
Det røde bånd er klippet lidt og ellers er alt
lavet med Satin ice og Wilton fondant:-)
Den bloddryppende blomst er malet
med Christmas red fra Wilton og er formet
til at lægge på bogen, den er dog limet fast;-))

Sille havde verdens bedste dag og de
tilstedeværende veninder var DYBT 
misundelige på hendes flotte kage:-)
Men spist, det blev den;-)

fredag den 5. april 2013

Finn og Lynet

Jeg har lavet disse to små kager til et
par brødre der fyldte 3 og 4 år.
Det var godt nok i efteråret men har
simpelthen glemt at lægge dem her på siden:-))
 En kage til hver, begge lavet af 4 bunde
Min bedste chokoladekage lagt sammen med Nutella.
Finn Mcmissile med en lille presset rød bil
(fra film nr. 2) og et missil:-)
 Dette logo tog mig lidt tid at få lavet, men det lykkes 
og blev rigtigt godt:-)
 Lynet Mcqueen fik en kant af rørsukker
og lidt små kaktuser som pynt.
 Alt er som sædvanligt i Wiltons fondant og begge 
elskede deres egen personlige kage:-)

torsdag den 4. april 2013

Lynet Mcqueen

Så blev det David's tur til at holde fødselsdag
og temaet var Cars.
Kagen er lagt sammen af 2 lyse lagkagebunde og en
mandelbund. På hver bund er der lagt en hel del banan,
ananas og friske jordbær. Jeg har sprøjtet en kant af vanilje
fromage og har fordelt fromagen over frugterne.
 Kagen er 28cm i diameter og er overtrukket med 
Wiltons fondant. Hele kagen er sprayet med Red fra PME, 
for lidt "Old school" look;-)
 Efter lang tids søgning, fandt jeg logoet fra Cars uden
et navn i, så den forstørrede jeg op og printede på 
sukkerpapir. Det er tilpas kraftigt at man kan klippe i det
uden at motivet går i stykker:-)
 På begge sider af kagen er der "lynet" logo og på bagsiden 
er der et print med "Rusteze".
 Krog og reb-kant er spraymalet med Silver fra PME.
 

mandag den 1. april 2013

Harekillinger og påskeæg

Helt impulsivt fik vi gæster til en dejlig
påskefrokost/aften og jeg havde lige lavet
"rom kugledej".
Derfor måtte jeg lige prøve at lave
nogle små søde ting til desserten.

 Jeg havde ca. 800 g chokoladekage
der blev smulret i en skål, tilsatte chokoladeganache af 
250 g fløde og 250 g lys Callabaut chokolade og ca. 1/2
dl Malibu rom.
Æggene er romkugledej dyppet i mørk chokolade
og penslet med små hvide chokolade dråber:-)
Det blev formet til store æg og sat på køl 
for at stivne. Efter en times tid i køleren
rullede jeg marcipan ud og skar et stykke
der passede til ægget og pakkede det ind.
Derefter penslede jeg hvid chokolade på
så det lignede pels og lavede hale, ører og ben
af marcipan og gav dem et lag hvid chokolade.
Øjne er sorte dragékugler og næsen er fondant:-)
Sådan så den ud indeni - 
vi fik vaniljeis, friske jordbær og 
lun Dulce de Lerche til:-)

Den klat kage der ligger uden "indpakning"
er også "romkugledej" - bortset fra
at jeg lavede lidt med Baileys;-)

   God Påske!