tirsdag den 28. januar 2014

Jordbærkage til Nellie

Kender du sangen om Nellie i jordbærbedet?
 Jeg måtte lige tjekke på Google, da ønsket til lille Nellie´s 
dåbskage netop var, et jordbærbed:-) 
Nellie som forklædt jordbær med en masse dejlige
 solmodne jordbær omkring. 
Kagen består af lyse lagkagebunde med et lag 
jordbærfromage og et lag chokolademousse med 
hakket pebermynte chokolade stykker.
Den er overtrukket med Satin Ice fondant og alt kan spises.
 Den lille baby er lavet med Karen Davies´silikoneform
hvor 2 halvdele sættes sammen. Jeg har så udrullet
rød fondant, ca. 3mm tykt og har formet en lille
jordbærkrop. Med en tandstik (ubrugt, selvfølgelig);-)
har jeg lavet de små prikker.
Har dustet hår og ansigt med en skintone dust
fra Sugarflair og lidt rosa på kinderne:-)
Jordbær blomst-hatten er lavet af 2 5-blads blomster
med et gult blomstercentrum.
De små blomster har alle fået en lille dut gul fondant:-)
 Jeg syntes det var en sød ide med at sætte navn og
dato i hvide jordbærblomster og 
kan godt lide det udtryk det gav kagen.
 Et stort stort tillykke med dagen søde lille Nellie:-)

fredag den 10. januar 2014

Mindcraft manden

Viktor havde fødselsdag mellem jul og nytår
og han ville gerne have en Mindcraft kage.
 Kagen er 3 bunde Min bedste chokoladekage
lagt sammen med og smurt op med
en lys chokolade ganache.
Hele kagen har jeg overtrukket med et
tyndt lag hvid fondant, både for at have en ren
"arbejdsflade" og for at der ikke kom chokolade
op imellem hver tern:-)
Det tog sin tid at lave firkanter,
heldigt at jeg har en udstikker;-)
Jeg har brugt Satin Ice i forskellige nuancer
for at få det "pixelerede" look.

 Viktor elskede sin kage og havde en skøn 8års dag.

torsdag den 9. januar 2014

3 x isdessert

Nytårsaften lavede jeg en 6 retters menu til 
os og vores venner og deres børn.

2 forretter, 1 hovedret og 3 forskellige
isdesserter.

Da vi kun har 4 aflange tallekner
lavede jeg hver dessert separat i stedet:-)
 Alle is er støbt i siliconeforme:-)
 1. dessert var en hjemmerørt Baileys/Nougat is
med karamelliseret Macadamianød og lidt frisk
passionsfrugtkød.
 2. dessert var en Granatæbel sorbet i en 
hvid chokoladeskal pyntet med pistacienød.
Et nærbillede af den smukt pinke sorbet
der smagte forfriskende og harmonerede 
perfekt med chokoladen:-)
 3. dessert er en vanilje gelato
støbt i min savarinform og hullet er fyldt op 
med Cointreau marinerede bær og ananas.
Det er frysetørret solbær som jeg har sigtet over
tallerknen før isen er sat på:-)

De smagte dejligt efter et rigt måltid,
men is er der alllttttiiid plads til;-D

søndag den 5. januar 2014

Godt nytår:-)

Bedre sent end aldrig!

Jeg er håbløst bagefter med bloggen men 
det vil jeg få rådet bod på de næste par dage:-))

Nytårsaften lavede vi dejlig 6 retters menu og
afsluttede med kransekage.
 Jeg har de sidste par år lavet det nye
årstal i kransekage og i år blev det så 2014´s tur.
Jeg bruger min opskrift på Rustik kransekage, dog
uden at de skal stå og tørre.
Med en kransekage tyl har jeg sprøjtet to
trekanter i 12 og 16 cm.
Disse er pyntet med æggehvideglasur og lagt 
modsat på hinanden, for at forme en stjerne.
Denne er fyldt med små stykker med nødder, chokolade, 
nougat og pistaciemasse. 

Vi havde en dejlig hyggelig aften med gode venner,
det håber jeg også at du havde:-)
Rigtig godt nytår! 

mandag den 23. december 2013

Retro konfekt

 Sådan en dejlig regnvejrsdag byder på tid i "Konfekteriet" 
som blev til en gammel, for mig- RETRO sag;-)
Dengang jeg selv var en lille pige, stod mine søstre og jeg 
med vores far og lavede "smørrebrød". 
Ikke specielt "Julet" men dette står så lysende klart for mig, 
at jeg selv har lavet lidt de fleste år, siden jeg forlod mit barndomshjem:-)) 
Det er en meget simpel form for konfekt, men lur mig, 
om ikke folk ALTID liiiige kan få plads til et ekstra stykke "smørrebrød" :-))

 Opskrift: 
Marcipan, kakao, flormelis, lidt rød og gul pastafarve eller frugtfarve. 
Æltes og formes til brød, æg, spegepølse, rullepølse og ost. 
Kun fantasien sætter grænsen:-) 
Jeg har også engang lavet "chokolade madder" men nougaten havde 
tendens til at smelte og dengang jeg prøvede med "leverpostej" 
lignede det faktisk noget jeg ikke ville spise;-)) 
If you know what I mean:-) 

En rigtig glædelig jul ønskes I alle herfra.

fredag den 20. december 2013

December, det er snart, det er JUL!!!

Jeg har lavet en masse lækker konfekt som dels er sendt 
afsted til mine forældre i fine æsker og dels skal 
nydes og deles i julen med svigermor og resten af 
svigerfamilien til den årlige julefrokost:-)

Dette er mint konfekt:-) 
Jeg elsker marcipan og Odense Marcipan er det 
eneste mærke jeg bruger. 
En af deres nyheder i år er Mint/chokolade.
 Og jeg har fået erhvervet mig optil flere pakker:-)) 
Denne lille lækkerbisken er Mint/chokolade marcipan 
overtrukket med lys chokolade og et lille drys 
af Bismark stang, der har været en tur i morteren:-) 
Konfekt med slik på, kan det blive bedre? ;-)) 

Denne lille lækkerbisken er et Passionshjerte.
Indhold: Ren marcipan, frysetørret passionsfrugt og lys chokolade. 
Fremgangsmåde: 
Marcipanen rulles ud i ca. 3mm. 
Jeg har brugt morter til at få passionsfrugten pulveriseret. 
Et tyndt lag pulver fordeles på marcipanen der foldes sammen på midten. 
Ruller ud igen til ca. 3mm tykkelse. 
Stikker ud med en lille udstikker og dypper hjerterne i smeltet lys chokolade. 
Inden chokoladen er sat, sigter jeg passionspulver ud over hele hjertet. 
Den søde marcipan og chokolade får lidt modspil af det let syrlige drys.
Prøv den!!!
Den sidste lille bid i denne omgang er en Kokosdrøm.
Fremgangsmåde:
 Halvt marcipan/halvt kokosmasse fra Odense Marcipan blandes. 
Trilles til kugler og dyppes i smeltet lys chokolade. 
Rulles i kokosmel og stilles tilside til de er faste.
Smager som Bounty, mums:-)
 God fornøjelse og rigtig god jul:-)

søndag den 8. december 2013

Skjorter og slips

Bo skulle bruge et par kager til lidt kundepleje
og jeg fik 2 stk. skjorter med slips og butterfly,
så jeg havde noget at gå efter.
 Den hvide skjortekage er 2 lag gulerodskage lagt
sammen med cream cheese frosting. Fondant er Satin Ice.
 Knapperne er lavet i en silikone form fra Wilton
hvor jeg har malet den blå kant med en fødevaretusch.
Labels og tags er lavet på sukkerpapir fra eget "printeri" :-)
 Den anden skjorte er svag lyseblå som overhovedet ikke kan 
ses på billedet, med et navy blåt slips med kobolt og hvid stribe.
Denne kage er Min bedste chokoladekage lagt
sammen med ren Nutella. Også her er overtræk Satin Ice.
Alt er spiseligt på begge kager og de gjorde stor lykke:-)

mandag den 2. december 2013

Raoul Carule - en Cars 2 fødselsdagskage.

Så blev Kristian Samuel 4år og havde ønsket
sig en kage og cupcakes til sin fødselsdag.
Temaet var den franske bil fra Cars 2,
 Raoul Caroule :-)
Denne lagkage består af 3 Min bedste chokoladekage
bunde med chokolademousse imellem.
Kagen er smurt op med neutralfromage og overtrukket
med Satin Ice fondant. Logoet er kageprint jeg har
lagt ovenpå et tyndt lag Gumpaste og skåret ud.
4tallet er også gumpaste med sølvspray.

Vejskiltene og billedet er også kageprints:-)
Dækket er lavet med en hjemmelavet form,
lavet af gamle fondantrester med en masse 
tylose og så er det dustet godt for hvert dæk.
Det holdt til at lave 12 stk før det gik i stykker.
Jeg fandt et af sønnens Lego dæk som model:-)
 Kristian skulle også have 30 stk. cupcakes med i børnehaven.
Det er vanilje/appelsin choclate chip med en top af ren Nutella.
Også her er dækket lavet med min hjemmelavede form
og logo, bil og World billedet er kagepints.
Alt er spiseligt, dog undtaget flagene:-))
Jeg havde en masse ternede flag fra dengang min søn 
var bidt af Cars, så de passede lige til temaet;-)
Kristian Samuel havde en skøn dag og var mega glad for 
hans helt egen "biler" kage:-)

lørdag den 16. november 2013

Armina og Azimir´s bryllup

Armina og Azimir´s bryllupsdag blev ændret i sidste øjeblik pga. sygdom
                 i familien, så kagen til 120 pers. blev justeret ned til 45pers.


 Kagen i 3 etager. Hver kage er lagt sammen med 2 nøddebunde
og en lys lagkagebund, med et lag hindbærfromage og et 
lag mangofromage. Kagen er smurt op med en neutralfromage.
Hele kagen er airbrushet med hvid perlemor
før den har fået et lag sne-drys.

Blomsterne er alle lavet i Gumpaste og snefnug og blade
er lavet i Satin Ice fondant.
 Farvetemaet var hvid/sne, rosa og sølv.
De små sølvkugler er malet med spiselig metallic farve.
Roser og hortensia er dustet med rosa dusts.
Toppen er lavet på en kagedrum, så den kan 
gemmes, da alle blomsterne er lavet på tråd.
De tynde grene er wire omviklet med 
grønt blomsterbånd, dyppet i lim og
rullet i sneglimmer. 
Alt spiseligt selvfølgeligt:-)
 
De unge par havde en dejlig dag
og blev meget glade for deres kage:-)
Et stort tillykke smukke Armina og søde Azimir:-)

fredag den 8. november 2013

Verdens største kagekonkurrence!!!

Jeg har været på den fedeste tur med en god kageveninde:-) 
Cake international i N.E.C. i Birmingham, Uk.

Det var en 5 dages tur, da jeg medbragte en lille kage til det "Danskerbord", som var blevet arrangeret. Det var meget godt, men desværre var der kun 6 stks. kager eller dummies.

Temaet var H.C. Andersen, så min lille dummie var af Fyrtøjet.

"Kagen" består af 2 runde 10 cm dummies, hvoraf den øverste er udhulet. Hele formen er så
"spartlet" med royal icing og beklædt med chokoladefondant og gumpaste.
Jeg kom af flere grunde ikke igang med min udstillingskage til den Internationale konkurrence,
men jeg er allerede i gang med en til 2014´s konkurrence:-)
Her kommer så billedet af min lille kage:


"Kagen" var på et board 20x15 cm beklædt med fondant
der er dustet med Moss green og Forest Green fra Sugarflair.
Skiltet er printet på sukkerpapir og klippet til, også det
har fået lidt dust:-)
Der er guld, sølv og kobber "mønter" i træstubben
og soldatens hat har fået et par lag Glaze spray.

Jeg håber at der næste år kommer flere danske kager på bordet, 
men jeg vil koncentrere mig om min konkurrencekage næste år.